- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
796

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

796 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson.
alle sine Indkomster for dette Aar, kun med Undtagelse for de Gaarde,
som de selv beboede: en Opoffrelse fra Herrernes Side, der neppe kan
forklares anderledes end af deres uudslukkelige Had mod Magnus i’For
bindelse med deres Frygt for at komme under den strenge og hensyns
loft Kong Valdemars Velde l). I Begyndelsen af October, da Depu
terede fra de ssterssisse Stcrder endnu engang efter Aftale kom sammen
for at forberede det Nodvendige med Hensyn til det forestaaende Gene
ralmsde i Koln, vare Underhandlingerne med Holstens og Mecklenburgs
Fyrster allerede saa vidt fremskreden, at der blev fattet den udtrykkelige
Beslutning, at hvis de preussiske og de sydvestlige Stcrder paa General
modet ej vilde have noget med disse Fyrster at bestille, da skulde man
svare dem, at de jo dog selv tidligere havde givet de osterssiske Stceders
Sendebud Fuldmagt til at underhandle med dem, og at man nu heri
„var gaaet saa dybt", at man ej lcrnger kunde drage sig tilbage, ligesom
det og i sig selv ikke var rimeligt, at man vilde komme nogen Vej uden
dem 2). Tet er af det paafolgende tydeligt, at Fyrsterne og de jydste
Adelsmand nu alene oppebiede et snsteligt Resultat af det store
Mode i Koln, for aabenlyst at stutte sig til Stcederne og i Forening
med dem at begynde en Krig, af hvilken de ventede sig de overordent
ligste Fordele.
Kong Albrecht og hans Fader havde imidlertid ogsaa fortsat Krigs
operationerne i Sverige, forsaavidt som de i lcrngere Tid, ligefra August
til langt hen i November, belejrede Borgholms Slot. Det blev til
sidst indtaget, stjsnt man hverken veed naar eller hvorledes. Sandsyn
ligviis skete dette dog, siden Belejringen var langvarig, ved Capitulation,
iscer da nu Vintren ncrrmede sig, og Tilfsrsel blev vanskeligere. Hertug
Albrecht havde forinden allerede begivet sig over til Tydstland, for per
sonligt at underhandle med Stcrderne, og saa at sige lcegge den sidste
Haand paa Organisationen af den store Coalition mod Danmark og
Norge. Han havde til den Ende forsynet sig med en Fuldmagt fra sin
Ssn, Kong Albrecht, til ogsaa at handle paa hans Vegne
’) Styffe, Bidrag, No. 38. 39. S. 118, 119.
«) Lappeubergs Sartorius I!. S. 604, 605. Dette Mode holdtes ikke, som det
uar bestemt, i Greifswalde eller Stralsund, men i Rostock, og ej forend d.
6te Oktober. Heller ikke vare Deputerede fra de preussiske Stcrder her til
stede, hvad nu Aarsagen dertil kan have vcrret.
2) Allerede den 31te August udstedte Kong Albrecht et Brev „udenfor Borgholms
Slot, hvorved han sijenkede Hr. Erik Karlsson det Gods paa Dland, der
havde tilhort Hr. Anund Hatts Enke, „der havde valgt sig sit Tilhold hos
hans Fjender". Dette Gods havde hun sandsynligviis faaet af Hertuginde
Ingeborg af Bland. Kong Haakon klagede siden over at Kong Albrecht saa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free