- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
800

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

800 Magnus Criksssn og Haakon Magnussen.
nederlandske Stceder samtidigt holdt et lignende Msde og vedtaget
det samme. Man enedes ncrrmere om hver enkelt Stads Skibe- og
Troppe-Contingent, og besluttede ligeledes, at der skulde kunne lejes Skibe
i Flandern for at gaa til Bergen og bringe de dervcrrende Kjobmcrnd
og deres Gods i Sikkerhed. Flandern var nemlig neutralt, og dets Skibe
kunde saaledes, selv efter Krigens Erklcering, have Adgang til Norge.
Paa lignende Maade skulde Rostockerne istedetfor et tyve Lesters Skib kunne
sende to, hvert paa tolv, et til Oslo og et til Tunsberg. Det er for
resten besynderligt nok, og tyder paa, at man enten forudsatte en overvet
tes Humanitet fra norsk Side, eller at Tydskerne allerede maa have spil
let Mester i Stcrderne, naar man saaledes i god No kunde raadslaa om at
skaffe Kjobmcendene og deres Gods bort, uden at frygte for, at Nordman
dene skulde legge Hindringer i Vejen, tilegne sig deres Gods som lovligt
Bytte, og anholde dem selv som Krigsfanger eller Gifler. De Engelske og
Flandrerne skulde iovrigt varstoes om ikke at besoge Norge og Danmark,
eller bringe dem Vaaben og Fodevarer. Sagen var nok egentlig den, at
man frygtede, at disse Nationers Kjsbmcend kunde benytte sig af Krigs
tilstanden for at tilvende sig den indbringende Handel. Der blev ogsaa
truffet andre scrrlige Foranstaltninger til Forbundets Befestelse og Bort
ryddelsen af enkelte Vanskeligheder, der ideligt synes at have reist sig
formedelst Deeltagernes Mamgdc og forskjellige Wilkaar. Charakteristist,
og betegnende de Pengehrnsyn, som altid ledede disse snue og forsigtige
Handelsmand, er den Bestemmelse, som blev tagen angaaende Forbundet
med Fyrsterne. Der skulde meldes dem, at man onstede, at en Dag,
der var aftalt med Danekongen til Kyndelsmisse, maatte blive holdt, „thi
da skulde han udbetale Stcrderne en stor Erstatningssum". Meningen var
altsaa den, at de vilde lade som ingenting var, og forebygge at Valde
mar fik noget Nys om, hvad der var paaferde, indtil de havde faaet
hans Penge ; siden kunde det bryde los ! Jyderne skulde Fyrsterne see
at holde iNo indtil Paaske. Og hvis Fyrsterne havde Betoenkelighedrr
ved at indgaa Forbundet alene paa eet Aar, stemte Lubeck, Wismar, Ro
stock og Stralsund for at det skulde indgaaes paa tvende ; de gonge De
puterede vovede ikke at afgjore dette paa egen Haand
Ej lcrnge efter blev Forbundet mellem Fyrsterne indbyrdes, saavel
som imellem dem >og de misfornøjede jydste Herrer, formeligt indgaaet i
Wismar, den 25de Januar. Dette Forbund gik ikke ud paa mindre end
at erobre hele Danmarks Rige og dele det mellem Erobrerne. Idet
mindste betegnedes dette som en Mulighed. I den egentlige Forbunds
traktat heed det, at Fyrsterne og de jydste Herrer paa Grund af den
’) Lappenbergs Scntorius 11. S. 613—616.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free