- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
808

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

808 Magnus GrlkssM og Haakon Magnussen.
skaffet den respect-indgydende Krigsmagt til Veje, som i tidligere Dage,
thi Ledingsvasrnet i Norge, der endnu var i sin gamle Skik, svarede
ikke langer til de Fremskridt, som andensteds vare gjorte i Skibsbygge
riet og Skibenes Udrustning, og det var saa langt fra, at Ledingsstibene
nu vare flere og stsrre end for, at de snarere endog, siden Mandedoden,
vare farre og mindre. Kong Magnus havde saaledes selv nylig, forend
han indstillede sig i sit Fangenstab, tilladt Indbyggerne af Sandins Skib
rede paa Vestfold at bygge sig et mindre Landvernstib end for, paa
Grund af Affolkning og man kan neppe tvivle paa, at flere lignende
Tilladelser have varet givne. Vi ville derfor ogsaa snart see, at man
ganske forlod det hele’ System. Dette var desuden allerede forladt af
dem, hvis Skibe forhen udgjorde Kjernen af den kongelige Krigsstyrke,
Sysselmandene og Hirdmandene; de holdt ikke lcrnger egne Krigsskibe;
dette, kan man sige, var ophort med Lendermandsverdigheden, og Huus
tropperne, forsaavidt de fandtes, bestode nu kun af Landtropper, med
hvem man ikke skulde udrette stort mod de fjendtlige Skibe, der landede
hist og her, hvor man mindst ventede det, og formodentlig havde herjet
fra sig, forend der kunde komme Krigsstyrke nok tilstede for at jage dem bort.
Derhos har vel Kong Haakon nu isar varet optagen af de svenske An
liggender, og Langselen efter at befrie sin Fader. Man vecd ikke en
gang rigtigt, hvor Dan var, eller hvad han tog sig til i hele den forste
Halvdeel af 1368. Sandsynligviis har han vel opholdt sig paa eller ved
Vaagahuus, eller maastee endog i Vestergotland. Allerede i Juni synes
det, som om han har gjort Stilstandsforslag, thi Staderne gave paa en
Hansedag i Liibeck den 29de Juni sine Befalingsmand den Ordre, at
om noget saadant fra hans Side blev forestaaet, da skulde de henvise
ham til Kong Albrecht. Imidlertid blev dog ej lange derefter en kort
Stilstand sluttet indtil det folgrnde Aars Paaske. Paa Hansedagen i
Wismar den 10de August blev det bestemt, at enhver af de Deputerede
skulde melde dette for sine Medborgere, med de Tillag, at man i den
Did ikke maatte gjore Kongen eller hans Undersaatter nogen Fortred,
men at dog al Skibsfart til Norge fremdeles var forbudt, og at man
tillige skulde melde dette til Kjobmandene i Flandern og England. Der
aftaltes og, som man af Forhandlingerne paa det samme Mode kan see,
en Sammenkomst i Oresund mellem Kong Haakon og Afsendinger fra
de tydske Befalingsmand ; kunde man da end ikke bringe noget vcnskabe
>) Brevet er < det foregaacndc omtalt S. 766; Kongen bevilgede her, at man
istedctfor et Slib, hvis Kjol uar 20 Alen langs Gra-sset som fer „mrdens
der var Folk nol", nu maatte lade sig bygge et med 16 eller l? Alen lang
Kjel. Hipi. «. 11. 385.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free