Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
815
1368, 1369. StcrderneS Skibe herje under Stilstanden.
eller de maa tun have ledet til Mundhuggerier og sat endnu mere ondt
Blod end for, thi vi ville ste, at de zuydersoiske Gesandter paa Modet
den folgende Midfastesondag virkelig forlængede deres Staders Deelta
gelse i Krigsforbundet endnu paa et halvt Aars Tid, medens de hansea
tiske Skibe, maastee endog de samme, der bragte Gesandterne, under
selve Stilstanden begik de storste Voldsomheder, understøttede af flere
Kjobmoend, der forenede sig og kom dem til Hjelp, da Hr. Ag
mund i Ncerheden af Karmtsund var i Begreb med at anholde dem
og straffe dem efter Fortjeneste. Ten ncrrmere Sammenhang her
med er desverre ingensteds berettet; det heder kun i den Klage, som
Kongen siden forte derover, at flere hanseatiske Kjobmcrnd slog sig sam
men med hans Fjender ved Karmtsund, mod Drottseten, og forsvarede
de samme Fjender, over hvilke han godt vilde have kunnet faa Ret, hvis
blot ikke hine Kjobmcrnd vare komne dem til Hjelp. Den sandsynligste
Maade at forklare dette paa er den, at enten Gesandterne selv, Ergerlige
over at Drottseten ikke har villet gaa ind paa deres Fordringer og at
saaledes ingen Fred kom istand, ved Bortrejsen have tilladt sig Vold
somheder, som Drottseten ansaa sig forpligtet til at forebygge eller straffe,
eller og at andre fjendtlige Krigsskibe ere komne til Kysten og i deres
Overmod have opfort sig utilborligt. I alle Fald er det klart, at Drott
seten er bleven hindret i at udfore sin Pligt af nogle tilkommende tydske
Handelsskibe, som kom Kystfartojerne til Hjelp, og at der saaledes fore
faldt en Fegtning, hvori Hr. Aamund kom til kort, men at Fjenderne
itte undlod at betragte hans Indskuden fom et Fredsbrud, og hrvnede
sig ved at ove de forfærdeligste Voldsgjerninger langs hele Kysten lige
fra Aaen Sira til Bergen. Saaledes opbrcendte de Kongsgaarden paa
Agvaldsnes, saavelsom flere Gaarde ved Karmtsund, der deels tilhorte
Kongen, deels Private. Paa Oen Selbjorn’) satte de Ild paa en Skov,
der tilhorte Kongen, og odelagde alle de Scelehuse, der vare opforte til
Bedste for de fattige Reisende langs hele Landet fra Karmtsund til Ber
gen ; et, som Drottseten nys havde ladet opfore ved Karmtsund, rev de
ned og tog med sig. De brcendte flere Bygder i Soknedal, paa lederen,
og andensteds i Ryfylke; nogle Kjobmandsstibe lob ind til Gikunda
sund, borttog de nye Hustbygninger vaa Gaardcn Thengs, og brendte
de gamle. De synes iscer at have vcrret begjerlige efter disse Bygnin
ger. I Sole Kirkesogn 2) tog de saa mange Huse med sig, at hele Byg
li Selvjern (Salbirne), faldes nu sedvanllgvils Eelbsen, og Indsejlingen til
Vjsrne- ug Korsfjorden mellem den og Bsmlen faldes Selbefjorden.
) Sole ncrvnes ikke udtrykkeligt, men det staar at det var det samme Herred
(conti-nctl,), hvortil Venderne Simon af „Lerlende" (Lettende? Lltleland?)
og lon af Rott hsrte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
