Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
820 Magnus Erikssen og Haakon Magnussen.
Ustyrlighed og Anmasselser give Anledning til nye Übehageligheder. „In
gen", heder det blandt andet, „maa befatte sig med at kjobe Vrag eller
skibbrudent Gods, heller ikke maa den ene Tydsker af den anden kjobe Rug,
Malt eller andet Gods til et ringere Belob end for 100 Sh. engelsk.
Ingen Kjobmand, Skipper, Kjobmandssven eller Skibsmand maa bcere
Vaaben, under Vod af 20 Sh. engelsk, med mindre han scerdeles maatte
behove det, og da stal han bede om Tilladelse dertil af Kjsbmcrndenes For
standere, som da ej ville negte ham den". Det er kun et Spsrsmaal,
om denne Tilladelse blev meddeelt med behorig Forsigtighed ’).
Gj lcenge efter, den 30te November, blev en virkelig Fred stuttet
med Danmark, og som det synes efter meget kortvarige Underhandlinger,
da der endnu paa Hansedagen den 21de October raadsloges om Forbun
dets Fornyelse og Krigens Fortsettelse til ncrste Aar, og hvorledes man
i Danmark vilde „brende, rove, tage Skibe og gjore Skade som man bedst
kunde". Men vi have rigtignok seet, at der ved Hansedagen den 11te
Marts havde vcrret Tale om en Sammenkomst med danske Gesandter,
saavelsom om en anden med Kong Valdemar den 15de April, og herved
kan meget have vcrret udrettet. Fra dansk Side udstedtes Freds
brevene af Rigsforstanderen Henning v. Putbusch og 24 Riddere og
Raadsherrer, hvoraf de fleste vare Befalingsmand paa kongelige Slotte.
Disse havde, som det beder, med Kong Valdemars Vilje, Samtykke og
Bud, og deres egen fri Vilje, samt med det menige Riges Rand dag
thinget denne evige „Fred og Forligelse". Da Brevene ere udstedte i
Stralsund. maa man saaledes antage at de danske Herrer have bcgivet
sig derhen. Ved denne Fredsslutning blev for det fsrste det Friheds
brev urdlydende bekrceftet og gjentaget, som Kong Albrecht nys havde ud
stedt, og hvilket naturligviis var affattet ganske saaledes som Stcederne
havde forestrevet det. De heri indeholdte Friheder og Rettigheder ere
deels de samme, som allerede forhen var Stcederne bevilgede, deels ogsaa
flere nye og heel betydelige, navnlig at al Sild, der fsrtes til Sos gjen
nem Oresund, skulde vcere aldeles toldfri, og at der alene af Skibet
skulde svares en ringe Afgift, ligesom overhoved Tolden ogsaa paa
andre Artikler nedsattes betydeligt. Men den vigiigste og for Danmark
mest ydmygende Indrommelse var, at Stcrderne til Erstatning for den
Skade, de havde lidt i Aarene ncest for denne Krig, stulde nyde de to
Trediedele, og Kongen alene beholde een Trediedeel, af alle de Indtceg
ler, der faldt i Skanor, Falsterbod, Malms og Helsingborg i 16 Aar,
og at de, for at de kunde nyde disse Indtægter i Fred, stulde i de
’) Lappenbergs Sartoitus 11. S. 666-078.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
