- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
821

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

821
1370. Danmark siutter Fred med Stcrderne.
samme Aar had? de nysnævnte fire Stader med tilliggende Hereder i
Besiddelse; og til Sikkerhed igjen for, at Kongen vilde forsvare dem i
denne Besiddelse, stilledes Vardbergshuus med alt hvad dertil Horte til
deres Raadighed i de 16 Aar, hvorfor Befalingsmanden, Konrad Mol
tete, der selv var en af Underhandlerne, maatte give sin Forsikkring paa,
at han, eller hans Son efter ham, i al denne Tid skulde holde det Sta
derne til Hcrnde. Kong Valdemar skulde besegle disse Artikler med sit
store Segl, saafremt han vilde blive ved sit Nige, og ikke overdrage
dette til en anden Herre i Forening med de Biskoper, Riddere og
Svene, som Stcrderne vilde have dertil paa Tanmarks Vegne, Vilde
Kong Valdemar i sin Levetid sette en anden Herre til Riget, da
skulde de Herrer, som udstedte Fredsbrevene, ikke tilstede det uden med
Stadernes Samtykke, og denne Tronfolger skulde med sit store Segl
og tilligemed de Bistoper, Riddere og Svene, som Stcrderne vilde have,
besegle dem deres Friheder. Paa samme Maade skulde der forholdes, naar
Kongen dooe’). Mere ydmygende Betingelser kan man neppe tcrnke sig,
og Noden i Danmark maa sikkert have vcrret stor, siden Nigsraadet
bekvemmede sig til at gaa ind derpaa. Imidlertid var denne Fredsslut
ning endnu tun forelobig, thi de tydske Underhandlere erklcerede at de
ikke kunde indgaa paa nogen sardeles Fred, forend de havde talt med
de andre forbundne Herrer og deres respective Raad. Ligeledes mang
lede endnu Kong Valdemars Erklaring og Besegling. Herom blev der
nu ogsaa handlet paa den naste Hansedag, der boldtes i Stralsund den
Iste Mai 1370-). Man blev der enig om at besegle Fredsbrcvet, og be
sluttede, formodentlig paa Grund af at Kong Valdemar nu var lcrngere
borte, at Stadernes Breve til Kongen forst skulde dateres fra Michels
dag 1370, og da vare tilstede i Stralsund for at leveres til Kongen, naar
denne havde leveret sit Ratificationsbrev, beseglet med sit store Segl. Men
dette hindrede dog ikke, at der allerede d. 24dc Mai uoverledes forelobige
Fredsbreve 3), aldeles af samme Indhold som de nys omtalte, med de for
hen noevnte danske Raadsherrer, saavelsom Erkebiskopen af Lund og to andre
Bistoper, der i det Ojemed atter havde begivet sig til Stralsund. Kun
forandredes Tiden, hvori Stcrderne skulde nyde de staanste Indtagter og
besidde de ftaanste Slotte samt have Pant i Vardberg, til femten Aar,
formodentlig fordi man regnede, at eet Aar af de sexten nu allerede paa
det narmeste var hengaaet. Udvexlingen af Ratificcttionsbrevene fandt
’) Suhm, XIII. 857.
’) Lavvenbergs SartoriuS 11.
’) Sammesteds, S. 678-684.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0839.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free