- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
825

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

825
1370, Femaarig Fred mellem Norge og Stcederne.
ogsaa enkelte hemmelige eller mundtlige Aftaler varet gjorte, f. Gr. at
Hr, Sigurd Haftborsson, der var kommen i et saa fjendtligt Forhold
til Tydskerne i Bergen, at man maatte befrygte idelige Sammenstod paa
ny, bois han vedblev at vare Hirdstjore der, stulde forflyttes; thi vi
finde ham allerede Aaret efter som Sysselmand paa Raumarike, en Stil
ling, der ikke kan have varet saa anseelig, som hiin’). Men for Fre
dens Sknld var en saadan Forflyttelse vistnok nodvendig.
Saaledes var da omsider denne langvarige og for Norge odelag
gende Krig tilendebragt, thi vi ville i det folgende see, at Freden nu virkelig
kom til at vedvare, I Sammenligning med de Betingelser, som Dan
mark maatte underkaste sig, kan man vistnok sige at Norge slap vel der
fra; det blev dog ikke sonderlemmet, behovede ikke at afstaa den mindste
Plet til de overmodige Handelsmand. Men Hovedvilkaaret var dog
ydmygende nok. Thi det Handels-Aag, som Landet bavde sogt at af
kaste, maatte det atter tage paa sig, og takke dertil, og man kan lettelig
begribe, at om Tydskerne forhen havde varet overmodige og tojlelsse i
Norge, maatte deres Overmodighed og Tojleloshed nu ikke kjende nogen
Grandser, trods ethvert nok saa strengt Advarselsbrev fra Staderne; thi
de triumferede nu som Sejrherrer, og det var lagt. for Tagen, at Nor»
ges Folk idetmindste ikke sor Ojeblikket besad Kraft og Sammenhold nok
til varigt at holde dem Stangen. Tet var ogsaa en uheldig Om
stændighed, at Kongen havde Krigen med Everige at fore, og den sem
lige Pligt, Faderens Befrielse, at opfylde. For dette Ojemed maatte,
isar efter de Tiders Begreber, alle andre Hensyn settes til Side. Han
maatte, koste hvad koste vilde, skaffe sig frie Hander til at fortsette Kri
gen mod Mrcklenburgerne i Sverige med storst mulige Eftercruk. Dan
marks Mmngelse maatte betage bam alt Haab om at kunne faa nogen
Understottelse derfra, og han maatte derfor endog prise sig lykkelig ved
at faa Stadernes farlige Kaperkrig tilendebragt uden storre Indrommel
ser, end dem, hvori han nu samtykkede. Men at han ikke havde opgivet alt
Haab om at faa Overhaand igjen, og om atter at kunne indstranke Hansea
ternes Velde i Landet, kan man allerede slutte deraf, at han ikke indgik
en bestandig Fred. Thi intet havde vel varet Staderne fjarere, end
om en saadan strax var bleven indgaaet og en efter al Sandsynlighed
uforholdsmessig stor Erstatning tilstaaet dem, medens de havde Over
i) Den 19de Juni finde vi Hr. Sigurd med to kongelige Hirdmcrnd og begge
Lagmandene for Oslo og Hamar paa Eidsvold, altsaa paa Eidsiva Thing.
Dip!. IV 11, -ils, udstedende Vidisse af en kongelig Forordning : det er altsaa
tydeligt, at han her optrcrder som Sysselmand. Den 6te Juli sees han at
seige Jordegods paa Raumarike, vipl, ss. 111. 372.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free