Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
826 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson.
magten. Men det maa have vcrret Kongen ug hans Naadgivere, som
foretrak at henskyde den endelige Afgjsrelse i Fremtiden, i Haab om
bedre Tider og gunstigere Forhold.
68. Fortsat Krig med Sverige. Fredsslutning ved Stockholm. Kong Mag
nus ftigiven. Foreningen mellem Rigerne definitivt oploft.
Kong Haakon og Kong Albrecht stod nu ene lige overfor hinanden,
og skulde udkcempe Striden om Sveriges Krone og Kong Magnus’s
Befrielse uden fremmed Hjelp. Ikke engang af sin Fader kunde Albrecht
nu vente synderlig Vistand. Hertug Albrecht var for meget optaget med
sine egne Anliggender. Ssnnens Stilling i Sverige var saaledes ingen
lunde misundelsesverdig. Den egentlige Herre var Hertugen, ej alene
fordi han ved sin faderlige Myndighed, sin Alder og sin Klogstab be
herskede Sennen, naar han var tilstede, men ogsaa fordi han, decls for
at sikkre sig Indflydelse, deels for at faa de Omkostninger godtgjorte, som
han havde haft for at bringe Ssnnen paa Sveriges Trone, havde ladet
sig vigtige Slotte og store Besiddelser overdrage som Pant, hvilke han
igjen, efter de Tiders Skik, overdrog som Pante-Lehn til mecklenburgske
Riddere, og det hendte da endog, at disse igjen paa lignende Maade
overlod dem til andre Landsmcend. Paa denne Viis var Landet op
fyldt af og udstykket mellem mecklenburgske Herrer, der betragtede sig
og sine Besiddelser som Sveriges Konge uvedkommende, omgave sig
med tydske Krigsfolk, og dannede en udenlandsk Magt i Staten, til
Harme for de indfodte Stormcrnd, hvis Indflydelse derved forringedes,
og til Plage for Almuen, der trykkedes og udsugedes af de fremmede
Herrer Selv omgav ogsaa Kongen sig fortrinsviis med Tydstere.
Vel kunde han ikke aabenbart sattte sig ud over de vedtagne Styrelses
former, eller ignorere de indfodte Adelsmcrnd, der havde sat ham paa
Tronen og ligesaa let kunde afsette ham igjen, idetmindste naar de atter
indkaldte Kong Haakon; han maatte vel altid i vigtigere Anliggender
raadfsre sig med sit svenske Naad, og overdrage de vigtigste Statsem
beder til dets Medlemmer; men det er dog umiskendeligt, at det egent
lig var hans tydske Omgivelser, der ledede hans Skridt, og at Sverige
var paa god Vej til at blive et Lydrige under Mecklenburg. Misfor
i) En fortrinlig Skildring af disse Forhold, hvortil jeg derfor kun behover at
henvise Lcrseren, hvis han skulde onffe ncrrmere Oplysning derom, findes i
Styffe’s Fortale til hans her ofte paaberaabte „Bidrag", S. XI.VIII-I.V,
jevnfor ogsaa XOV—Oli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
