Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833
1371. Stilstand, stuttet ved Eedsvilen.
Aarsagen, hvorfor Insurgenterne gik ind paa denne Stilstand, iste
detfor strax at stride til en Belejring, var maastee den, at Anfsrerne
ikte ventede sig noget heldigt Udfald af den, hvis den skulde gaa i Lang
drag, da en stor Deel af Hceren formodentlig bestod af „Bonder og
Butarle", som det i Stilstandsbrevet heder, og disse vel neppe havde
Taalmodighed til at ligge lcrnge i Feldten. Desuden haabede de vel at
kunne udrette mere, naar Kong Haakon viiste sig i Spidsen for en norsk
Hoer. Det kunde synes rimeligt, at ban personligt havde understøttet
Insurgenterne, der vilde have hans Fader paa Tronen igjen. Naar
Mcrnd, der Horte til hans ncermeste Omgivelser, som Erik Ketilsson,
Ulf Jonsson, Fjellar Piik o. fl. kunde veere med paa Toget, var der
idetmindste for Tidens Skyld intet i Vejen for at han selv havde sat sig
i Spidsen, iscrr da han i Slutningen af Februar, netop paa den Tid,
da man maa antage, at Hceren samledes, opholdt sig saa langt oster som
paa Aaranes i Vestergotland. Man maa derfor antage, at han er bleven
tilbage, fordi han endnu ikke havde faaet det tilstrækkelige Antal Tropper
samlede. Thi han havde virkelig ladet Breve udgaa om at de i hans forrige
Breve omtalte Krigsmcrnd nu skulde fare afsted, men Bonderne paa Rau
marike, Hadeland, Ringerike og Oslo Fehirdsle havde undladt at adlyde,
saa at den Styrke, der indfandt sig hos ham, neppe var tilstrække
lig. Han ilagde dem derfor ogsaa efter sin Tilbagekomst til Elven ved
et Brev, udstedt i Ljodhuus, den I6de Mai, en Bod af z Mk. Penin
ger for hver Fuldgjerde-Bonde, og Mark for hver Halvgjerde-Bonde,
at udrede til Fehirden i Oslo Hallvard Jonsson, og dette var dog kun
en Formildelse af den lovbestemte Straf, som ban paa gode Mcends
Forbon eftergav, imod at de for Eftertiden viiste sig villigere til at
efterkomme hans Udbud’). Man maa imidlertid formode, at
ternes Anforere fremdeles beholdt de Stillinger og faste Pladse, som de ved
Stilstandens Afslutning indtog, og saaledes var dog Arbeidet meget let
tet for Kong Haakon, naar han engang blev fcrrdig med sine Udrust
ninger.
Disse bleve nu vel ogsaa ivrigt paadrevne. Men imidlertid fore
stod den Fredscongres med Stoddernes Gesandter, som ved den sidste
Porse, Harald Karlsson. Harald Kast, Folke Nikolasson, Magnus Kase, Ve.-
nedict Jonsson, Stephan Stangenberg, Magnus Throttesson, Byrge Ulfs
son, Peter Nibbing, Nikolas Ketilsson, Christopher Michelstorp, Steen Bos
son. Af hine sinde vi senere Erik Ketilsson, lon Oddsson, Ulf Holmgeirs
son, Ulf Jonsson, Gynter (af Wedhousen), Alf Haraldsson. lon Martinsson,
Benedict Nlkolassen som norske Raadsherrer eller Sysselmcend.
l) vip!. N. 11. 417.
Munch« Historie, Anden Hovedafdeling, /, 53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
