Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
837
1371. Kong Albrecht afstaar Magten til Naadet.
Stockholm, og forstandsede sig paa Norrmalm Enkelte Sammen
stod og Fegtninger mellem hans og Forsvarerne as Staden have
formodentlig fundet Sted, idetmindste blev der gjort Fanger Kong
Albrecht var imidlertid kommen tilbage eller kom idetmindste strar
efter, maastee ledsaget af nogle mecklenburgste Krigsfolk, men ikke af sin
Fader, der fremdeles var optagen af sine egne Anliggender i Tydstland.
Hans Stilling var herl betcrnkelig, thi Folket hadede ham, og havde
Rigsraadet fulgt den ovenfor omtalte Opfordring, som var udgaaet fra
Op-Svearne, vilde det have vceret forbi med hans Kongedomme, Men
det var paa den anden Side at forudsee, at om Magnus atter kom til
Roret ved Insurgenternes Hjelp, da vilde de mægtige Herrer blive nodte
til at give Slip paa mange af de Fordele, som de saa utilborligt havde
tilvendt sig paa deres ovrige Medborgeres Bekostning. Vel vidende dette,
og rimeligviis folgende de Raad, som hans Fader allerede ved hans Af
reise fra Tydstland havde medgivet ham, viiste Kong Albrecht sig villig
til at overlade saagodtsom hele sin kongelige Myndighed i Naadets Hcrn
der, naar han kun fik beholde Kongenavnet; og forinden endnu noget
Forliig mellem Kongerne var kommet istand, afgav han den 9de
August en Forskrivning, hvorved han, erkjendende, at h’an ikke havde
holdt saa streng Ret over sine Mcrnd, som han burde, overlod til Rigs
raadet saavel alle de Slotte og Landskaber, han nu selv indehavde, som
dem, han herefter maatte faa indlost fra sin Fader eller paa andre Mander
kunde erhverve. Med andre Ord, han overdrog ncesten al Magt til Raadet,
der skulde beståa af Erkebiskopen, de sex Bistoper, og tolv verdslige Herrer,
og som i Tilfelde af enkelte Medlemmers Frafald kunde supplere sig selv.
Blandt de tolv Herrer, hvis Navne udtrykkeligt anfortes i Forskrivnin
gen, var ogsaa fire af dem, som Aaret forud havde vwret Kong Haa
kons Sendebud, nemlig Hr. GrikKetilsson, Hr. lon Hjerne, Ulf Jons
son og Laurents Om man havde optaget disse Herrer
til Medlemmer af Naadet uden at sporge dem ad, for derved at vinde
i) Der sindes et Brev af Kong Haakon, dateret Lejren udenfor Stockholm 2den
August. Lagerbring 111. 537.
>) Dette sees af det nysncrvnte Brev vedkommende Ridderen Leek Offradsssn,
sammenholdt med et andet, som Kong Alhrecht udstedte tre Dage senere.
Den 24de August pantsatte Leet Offradsson sit fedrene og modrene Gods i
Vestergotland til Hr. Erik Ketilsssn; den 27de erkendte Kong Albrecht at
skylde ham 300 Mtr. brendt for hans Fangenstab og den Stade han paa
Kongens Vegne havde lidt, og pantsatte ham derfor noget Gods i Vestman
land. Altsaa var Leek Offradsssn tagen til Fange af Hr. Crik Ketilsssn, og
leskjobte sig ved at afftaa sit Arvegods.
>) HadorphS Riimkronike, 2. D. S. 35—37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
