- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
841

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

841
1371. Unionen ohleft.
staber saaledes i Virkeligheden fremdeles stod under deres Herredomme,
kan alene betragtes som grundet paa hine Herrers og de ovrige Ind
byggeres personlige og private Hengivenhed sor Kongerne as den gamle
Wtt, og paa de Forhold, som den langvarige Union omsider havde frem
avlet, men som fra Kongernes Side egentlig kun var en Usurpation, og
stridende mod Fredstractatens Ord. Statsretligt var altsaa Unionen
hwvet, og Rigerne atter adskilte. Men vi ville i det ncrsle Tidsrum
see, hvorledes det Baand, som ved den lange Forbindelse havde dannet sig
mellem de enkelte Personer og Slcrgter i begge Niger indbyrdes, vanske
ligere lod sig oplose, og maaskee aldrig var sterkere, end netop nu, da de i
dynastisk Henseende skiltes ad. Og uden dette sterke, fremdeles bestaaende
Baand, vilde det vel have vceret umuligt at grundlegge den nye, mere
omfattende, Forening, som knyttedes inden endnu en Menneskealder var
henrunden.
69. Fortsatte Indkrævninger for det pavelige Kammer, Guido de Cruce
Nuncius i Norden. Det store Laan for en stor Deel tilbagebetalt.
Under disse urolige Tider havde det pavelige Indkrcrvnings-Vcrsen
fremdeles varet drevet, om end med forskjellige Afbrydelser formedelst
Krigene, og det var omsider, som det lader, lykkets Kongerne, eller ret
tere Kong Magnus, at faa afrystet den mest trykkende Deel af sin Gjelds
byrde. Det forholdt sig vistnok saaledes, som vi ovenfor have antydet,
at den pavelige Nuncius og Collector Henrik Viscop, Provst i Lubeck,
ved sin Tilbagekomst til Norden om Sommeren eller Hosten 1360 ikke
ret vovede sig ind i Sverige paa Grund af Krigstilstanden, thi man
finder ikke Spor af hans Ncervcrrelse der forend i Begyndelsen af 1362,
saaat han vel formodentlig er kommen om Hosten 1361. Det var maa
stee denne lange Venten, som bevcrgede Pave Innocentius til, under
31te August 1361 at udncrvne Biskop Bertrand af Lubeck til sin Nun
cius og Collector’), og siden, da denne ikke synes at have befattet sig
synderligt med dette Hverv, i Mai 1362 den franske Geistlige Guido
de Cruce (cw I« Ooix?) hvem han kort forud havde overdraget en
Sognekirke i Mirepmr Men imidlertid havde Hen
’) Mårtene ck Durand, Inezgm-. nav. !I. 1054. Under ste
Sevtbr. udstedte Paven Anbefaling for Bertrand til Kong Valdemar, som
udtrykkeligt navngives, til Norges, og til Sveriges Konge. Sammst. 1055.
2) Man har ikke selve Beffittelsesbrevet for Guido, men derimod et Anbefalings
brev, som Pave Innocentius strev for ham den 11te Mai 1362 til Hertug
Albrecht af Mecklenburg: en Anerkendelse af dennes Anseelse i Norden. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0859.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free