Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
845
1364. Guido de Cruce pavelig Nunclus, i Norden.
cese for Aarene 1357—62’). Under sit Ophold i Tunsberg havde han
en Conferens med Kong Haakon angaacnde det allerede for omtvistede
Sporsmaal, hvorvidt de kongelige Capeller og Klerker skulde vcrre fri
tagne for at betale Pavetiende, og han stal have erkjendt, at de ej dertil
vare forpligtede, thi Aaret efter, da Kong Haakon var i Danmark (s. o. S.
770) lod denne fra Aalborg den Bde Juni udgaa et Brev til hine Abbe
der og de ovrige af Nuncien beskikkede Undercollectorer i Norge, hvor
ved han under Trusel af at miste deres Friheder og Privilegier forbod
dem at kroede Tienden af disse Capeller eller Personer, paaberaabende
sig udtrykkeligt hiin Erkjendelse af Nuncien-). Guido synes nu at
have opholdt sig i Sverige indtil hen i 1367, bestjeftiget med iscrr at
indkrceve Numastatten, medens der ikke erfares, at han fik noget af den
nye Treaarstiende. Ten 22de Juli 1366, altsaa endog efterat Kong
Magnus var tagen til Fange, modtog han i Uppsala af Erkebiskop Pe
ter 844 Mk. sv. i Afdrag paa hans og Dronning Blanches Gjeld.
Saaledes stod der nu neppe saa meget tilbage. Fuldstcrndigt blev vel
Gjelden neppe nogensinde betalt, thi ellers vilde ikke Gjeldsbrevene og
det tilhorende Adkomstbreve endnu den Dag idag findes i det pave
lige Archiv ; men i de Beretninger og oplysende Documenter, der fra den
Tid ere levnede os, hore vi dog ikke mere om den. Magnus’s Fangen
stab og Afsettelse i Sverige hvortil, som vi have scet, hans Excommuni
cation endog havde varet anfort som Grund, uagtet Paven ikke betragtede
ham som excommuniceret den langvarige Krig, flere af Cautionister
nes dodelige Afgang : alt dette tilsammen bidrog vel til at det pavelige
Kammer omsider satte denne Gjeldspost blandt de uerholdelige. Forresten
hore vi intet videre om, hvorledes Kong Magnus og Haakon, hans
Son og Arving, affandt sig med Cautionisterne, der havde maattet be
tale. Strar efter at vcrre stuppen ud af Fangenskabet, den 27de Sep
tember 1371, pantsatte Magnus med Haakons Samtykke Kongsgaarden
Aaranes i Vestergotland til Biskop Nikolas af Skara for et for Fan
genskabet af denne erholdt Laan paa 1000 Mk. sv. Maastee dette har
vceret Biskopens Cautionsudlcrg. Isaafald har Kongen maattet udstede flere
stige Gjelds- og Pantebreve^).
’) Helses IZu!I»!-!u!n S. 129. At Guido var i Tunsberg September 1365, kan
sluttes af Kong Haakons Brev, som omtales her ncrst nedenfor, thi Kon
gen siger her, at Guido var personligt sammen med ham i Tunsberg, nu kan
dette alene have vceret i 1364, da Guido efter dette Aar ej mere var i Norge,
og den eneste Tid, Kong Haakon i Levet af 1364 opholdt sig i Tunsberg, var
i September, da han den 22de stadfcestede Marletirkens Rettigheder, Vip!. IV.
V. 250.
’) Dip!. N. I. 386.
’) See ovenfor, S. 380.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
