- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
846

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

846 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson.
At de pavelige Tiende-Indsamlere i Norge gik temmelig skarpt til
Verks, maa man formode deraf, at Kongen fandt det nødvendigt, ud
trykkeligt, og det endog uden at vente til han kom hjem fra Danmark,
at lade hiint Forbud udgaa til dem mod at ulejlige hans Capeller og
Klerker med Tiendekrav, hvilket de, efter hvad der var ham berettet,
skulde have i Sinde. Men dette Forbud har rimeligviis forebygget det.
Om Indkrævningen paa Island vides ikke mere end at Ivar af Holm
efter sin Udkomst til Island 1364 lod de ham af Guido medgivne Pante
breve den Sag vedkommende oplcrse i lmod Slutningen
af 1367 vendte Guido efter al Sandsynlighed tilbage til Frankrige, og
afgik ej lcenge efter ved Hans Virksomhed i Norden bragte
neppe stort Udbytte for de pavelige Kasser.
70. Tildragelser inden den norske Kirke under Krigsaarene.
Vi have nu fulgt de politiske Begivenheder, hvori Norge og dets
Konger umiddelbart tog Deel under de Rystelser, der endte med Unionens
Oplosning; det er her nodvendigt, ogsaa at betragte de samtidige For
hold og Tildragelser i Landet selv saavelsom i Bilandene, forsaavidt som
de sparsomme Efterretninger, som derom ere os levnede, tillade os at
danne os en Forestilling derom. Her trcede os forst de kirkelige For
hold imsde. Norges Biskoper det vil sige de i Landet selv vare
i 1360, foruden Erkebiskop Olaf, Haavard paa Hamar, Gisbrikt i Ver
gen, Botulf i Stavanger, og Hallvard i Oslo. Af disse vare Erke
biskopen og Gisbrikt fra Mandedsdens Tider, Botulf ej meget yngre,
Hallvard fra 1359. De havde alle haft at kcempe med de Ulemper, som
Fslgerne af den store Dødelighed havde medfsrt, deels i Forringelse af
’) Isl. Annaler, Udg. S. 318. Beretningen staar her under Aaret 1369, men
det antydes, at tre Codlces henfsrer den under 1365, en under 1364, en un
der 1367, en under 1368. Paa den rigtige Sammenhang faar man i denne
forvirrede Udgave ej ordentligt Rede, men da det tilftjes, at Ivar havde faaet
Brevene af Guido, som da var „nykommen til Norge", er det klart, at Aaret
1364 eller i det det seneste 1365 maa vare det Rette. Guido havde vel
neppe udncevnt Ivar til sin Undercollector og overdraget ham Brevene, hvis
han ej netop havde staaet reiseferdig. I 1366 udnceuntes nye Hirdstjorer,
(Ann. S. 316).
2) Guido ncrvnes senest i Sverige d. 6te Juli 1367 (Celses Lullni-. S. 131);
i 1368 synes han at veen reist hjem, siden Bernard Andrece fra Nismes, den
30te Marts 1368, i en Qvittering for modtaget Treaarstiende i Ribe Stift,
siger, at han af Guido er bestikket til Subcollector i hans Sted for rrovincin
«le v»ci«, tilligemed Vistop Magnus af Ribe (Suhm XIII. 632). Guido
omtales som dgd i Buller af 1372.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0864.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free