Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
849
1360-1371, Bisiopssiifter.
men de ere formodentlig berigtigede efter de senere indtrufne Forandrin
ger ved Kjob, Bytte, Testament-Grhvervclse o. s. v. Tet kan neppe
vare nogen anden end Gisbrikt selv, som har ladet denne Fortegnelse,
der i senere Tider kaldtes „Bergens Kalvstind", affatte’). Formo
dentlig vare de Forandringer, som Mandedsden medfsrte, saa betydelige,
at man ej lamger kunde bruge de gamle lordebsger. Gisbrikts Efter
følger udnavntes ogsaa ved Provision uden Valg og var ligeledes Pre
dikebroder og Prest, samt efter Navnet at dsmme en dansk Mand ; han heed
nemlig Benedict Ringstad, hvilket maastce tyder paa, at han var fra Ring
sted i Sjaland. Da hans Udnavnclsesmaade lader formode, at han strar
ved Efterretningen om Gisbrikts Dod opholdt sig ved Curien, som da
var i Rom Pave Urban var nemlig i Aaret 1367 flyttet derhen,
som han dog i 1370 forlod —, er det ikke usandsynligt, at han har
vceret Magnus Slangesthorps Efterfslger i Psnitcntiar-Gmbedet. Hans
Provisionsbrev er dateret 14de Januar 1370’’), og han maa vcere kommen
til Norge for 10de Juli samme Aar, da han denne Dag var tilstede
med Erkebiskopen og de ovrige Biskoper i Marstrand, strar efter Freds
modet paa Baagahuus Alt hvad man veed om hans Virksomhed,
indskrcrnker sig dertil, at han den 21de Februar 1371, ifolge Kongens
Anmodning, hvilken han, som han yttrede, syntes, at han ikke med Billig
hed kunde afslaa, gjorde flere Bestemmelser til Bedste for Apostelkirken i
Bergen, nemlig at den Prest, som Provsten og Capitlet satte dertil,
skulde have fuld Sjalesorg over alle dem, der vare i Kongsgaaroen, og
over alle Kongens daglige Tjenere og deres Svene, som kunde komme
til Bergen, om de endog havde sit Tilhold udenfor Kongsgaarden ; at
Provsten, eller den, han i sit Sted beskikkede blandt sine Chorsbrsdre,
skulde have fuld Myndighed til at give Chorsbroorene og alle Apostel
kirkens Embedsmand Absolution og sette dem Skrift ; endelig at det stod
enhver Skolediscipel frit for at gaa til Christkirkens eller Apostelkirkens
Skole, hvor de vilde. Men dette synes af hans Gfterfslgere at vare be
tragtet som altfor store Indrømmelser, thi i Copibogen, hvor Brevet
herom stod indfort, fandtes der bagenfur tilfojet et Par Linjer, hvori
der stod, „at Broder Benedict kun forestod sin Kirke i eet Aar og bers
vede den og dens Capitel sine Privilegier, som man af ovenstaaende
’) Dette Haundssrift, eller, som det i en Pacitegning heder: „Fragment, som ef
ter Ildebranden 1623 af kapitels Kalvffind blev beholden", er nu udgivet t
Christiania 1843.
’) Ness. H,l>«n. V. c»c!. OK»rt. XXII. f. 68.
’) Han nceunes ikke her ved Navn, men det staar udtrykkeligt, at Biskopen af
Bergen var tilstede, vipl. IV. 11. 41N.
Munchs Histone, Anden Hovedafdeling, /. 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
