- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
852

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

852 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson.
hvilken ogsaa beklædte det i 1373 >), og saaledes umuligt kan have vcrret
Magister Capellarum lige siden 1342. Til den langvarige Strid mellem
Magister Capellarum og Biskopen hsrer man intet mere, med Undtagelse af
den nysncevnte Antydning til, at Chorsbrodrene ved Domkirken maa
have taget Biskop Benedict det meget ilde op, at han havde udvidet
Apostelkirkens Rettigheder; men om de virkelig fik den af ham gjorte
Forfojning omstyrtet, som de tilfojcde Ord antyde, erfares ikke. Det
er forovrigt øjensynligt, at Apostelkirken og dens Provsts Verdighed
som de kongelige Capellers Forstander havde tabt meget af sin Anseelse
og var aldeles blevet overflojet asMariekirkrn i Oslo, der sikkert nuvar
meget rigere, og hvis Geistlige, paa selve Forstanderen ncer, allerede
siden 1300 endog, havde haft hojere Rang end Apostelkirkens ; der vides
nemlig intet om, at dennes Prcrbendatchorsbrodre havde Ridders Rang
og folgelig Herretitel, som Mariekirkens. Og hvad dennes Provst an
gaar, da gav Cantster-Embedet, som han i Reglen skulde beklcrde, ham
i Virkeligheden langt anden Betydning og Indflydelse, end Magister
Capellarum udovede ved sin halvbistopelige Verdighed. Imidlertid have
vi seet, at Kongerne nu stundom undlod at besette Cantsler-Embedet.
Hr. Peter Eriksson, hvilken vi finde som Provst ved Mariekirken fra
1353 af, beklcrdte Cantsler-Gmbedet fra 1355 eller idetmindste fra 1358
af indtil 1364, men mistede det igjen fra dette Aar af, og det endog,
som det nccsten skulde synes, mod sit Onste, uden dog derfor, som det
lader, at have tabt noget i Kongens Naade eller Tillid, thi han fik for
delagtige Bevillinger for sig og Kirken, og Kongen betroede ham i
1369 det vigtige Hverv at drage til Tydstland som Formand for det
Gesandtskab, der skulde underhandle om Stilstand med Stcrderne. Det
sidste, man har fra Peter Erikssons Haand, eller, overhoved horer fra
ham, er fra 24de Januar 1370, da han opholdt sig Paa Hamar og
stjenkede sin Froende og Sven Nisse Bjornsson endeel Jordegods og
rede Penge, som det synes i Anledning af dennes forestaaende Gifter
maaly. Men dette var ikke som noget Testament, eller fordi han folte
Doden nccrme sig, tvertimod yttredc han udtrykkeligt i Gavebrevet, at
han endnu haabede at modtage flere Beviser paa Nisses Huldstab og
Trostab. Dog levede han ikke lcenge efter og dode formodentlig endnu
i det samme Aar, thi allerede i Januar det fslgende Aar 1371 omtales
han som Kong Haakon begunstigede Mariekirken ikke mindre end
’) Hr. Thorstein ncrvnes som Provst ved Apostelkirken i Brev af 28de Juli
Munkelivsbogen S. 12, og i Brev c>f 23de Juli 1373, Nipl. N. M. 384.
) Hipi. F. IV. 493,
2) Sammesteds, 111. 371.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free