Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
1360-1371, Begunstigelser for Mariekirken i Oslo.
hans Fader; derom vidner en hcel Ncrkke af Brede, hvorved han sogte at
verne om og tildeels udvide dens Rettigheder. Saaledcs fik Provst
Peter i 1360 Bemyndigelse til stadeslost at bortbytte Kirkens Jorde
gods mod andet, ncrrmere og nyttigere; 1364 stadftstede Kong Haakon
med sin Faders Samtykke alle af dem og deres Forfedre givne Privile
gier for Kirken ; den 24de Januar 1367 irettesatte han fra Akershuus
Bonderne i den ydre Skibrede paa Follo, fordi enkelte af dem viiste sig
forsømmelige i at betale Vaar- eller Host-3edingen til Chorsbrodrene,
og bod dem herefter at indbetale den ordentligt under fire Marks Straf
i Brevebrud, heri ej beregnet, hvad de havde at udrede til Provst Peter,
deres Svsselmand; den 30te November 1368 bekendtgjorde han fra
Oslo, at den almindelige Tilbagekaldelse under Kongedommet af alle
Sysler, Pant og Privilegier, som han af forskjellige Aarsagcr havde fun
det fornoden, ej skulde gjelde Mariekirken ; navnlig maatte ingen forholde
den Host- og Vaar-Ledingen af Varna Skibrede i Borgcsyssel. Ten
14de November 1370 stjenkede han paa Akershuus til Marie-Altaret i
samme Kirke Gaarden Fjeld i Roysebygden paa Ringerike med alt Til
liggende til en daglig Messe for sin Moders, sin afdode Broder Kong
Eriks, og for sin egen Sjcrl’). En Erhvervelse, som Mariekirken synes
at have gjort under Kong Haakon, sorsaavidt man ej finder den omtalt
tidligere, er Syslen i Haddingdal med Hemsedal. Den omtales aller
forst i 1365, og det er vanskeligt nok at vide, hvad der kan have bevcr
get Kongen til at skjenke Kirken denne afsidesliggende Syssel, der ikke
engang Horte til Oslo’s Diocese, og som Provsten og Capitlet maatte
lade bestyre ved en Ombudsmand-). Ogsaa personligt provede Hr.
Peter Eriksson Kongens Gavmildhed, thi den 17de August 1365 forttrede
Kongen ham og hans Arvinger den Deel af Gaarden Sykren i Oslo
hered, der havde ligget ode siden Og paa Kongens
Omhyggelighed overhoved for, at hans Capeller og Capellgeistlighed ej
ulejligedes med Tiendekrav til det pavelige Kammer have vi nylig seet
Beviis. Meget bidrog vel ellers til Forkærligheden for Mariekir
ken i Oslo, at denne Stad nu lige siden Kong Haakon den stes Tider
var at anfee som Kongernes Hovedresidens, og Kirken saaledes som deres
stadige Hofkirke.
Om Klostrene, deres Personale og deres Virksomhed horer man i
al denne Tid lidet eller intet. Man seer kun, at Gaver og Testamenter
til Klostrenes Bedste fremdeles oprettedes, medens enkeltes Velstand dog
’) vip!. N. 11. 358. V. 25«. !!. 410. !!. 411.
-) Nip!. «. IV. 452. !!!. 378.
’) Sammesteds, 11. 384.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
