Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
862 Magnus Erlksftn og Haakon Magnussen.
nede Dronningen, men blev ikke forloft, forend Kongen havde aflagt
Geden. Uagtet der er liden Sandsynlighed i, at Kongen og Dronningen,
saalcoes,som dette Sagn antyder, skulde ligesom have helliget sin forstefodte
(og, som det siden viiste sig, eneste) Son til St. Olaf, og bestemt ham
til den geistlige Stand thi det ligger ncesten i Ordene maa
dog forsaavidt nogen Sandhed ligge til Grund derfor, som Drengen
øjensynligt ikke kan vcere blevet opkaldt efter nogen anden end St. Olaf,
Norges Nationalhelgen; hverken Kongen eller Dronningen havde nogen
nu levende eller nylig afdod Frcrnde, der heed Olaf, og selv om ensaa
dan kunde paavises, vilde dog Kongens og Dronningens Fedre have
vcrret ncrrmere til at opkaldes. Ved at give Sonnen Navnet Olaf an
tydede saaledes Foreldrene idetmindste, at de stillede ham under St. Olafs
Varetcegt og haabede i ham at see Stamfaderen til en ny norsk Konge-
Wt’ et Haab, der dog ikke skulde gaa i Opfyldelse.
Ogsaa i Aaret 1371, under Kong Haakons Feldtog i Sverige,
residerede Dronning Margrete paa Akershuus. Den Mand, som imid
lertid synes at have besorget baade en Fehirdes og Cantslers Forretnin
ger, var den svenske Klerk Henrik Henriksson, forhen Sogneprest til
Thorstuna i Uppsalas Diocese og Kong Haakons svenske Cantsler. I
1363, da Kongerne Magnus og Haakon, maastee fra Danmark af, sogte
om flere Begunstigelser for sig og andre Personer hos Pavestolen, fik de
ogsaa et Canonicat i Oslo bevilget for Vinalde Henriksson og et i Upp
sala for Henrik Henriksson. Det var allerede da deres Hensigt at faa
Vinalde til Norge og ansette ham ved det norske Cancelli, thi vi have
seet, at Kongen allerede det folgende Aar overdrog ham Cantsierforret
ningerne, og formodentlig fik han vel ogsaa strax et Canonicat ved Marie-
Kirken, siden han fra den Tid af stedse kaldes „Herr Vinalde". Hvis
Hr. Provst Peter Eriksson da var dod, vilde vel Hr. Vinalde strax
vcere bleven Cantsler, men Peter levede, som vi have seet, indtil hen i
1370, og imidlertid ophorte ogsaa Vinalde at bestyre Cantsler-Gmbedrt.
Man finder idetmindste intet af ham beseglet Kongebrev yngre end 1366,
og han sees ikke at have deeltaget i Fredsunderhandlingerne i 1369 eller
1370. Faa Aar efter finde vi ham ogsaa siet og ret som Chorsbroder
l) Der staar: „ok slcg! linnum hnr Kennn", og ved Udtrykket „Kenn»" menes
ellers altid den geistlige Oplcerelse. Men af en saadcm Oplcrrelse fulgte jo
vistnok ikte aldeles bestemt, at han endelig stulde blive geistlig, ligesaalidet
som Kong Haakon Haakonsfon blev det. Muligt, at der alene sigtes til
Gjenovtagelsen af den Skik, der siden synes at have vceret ufravigelig under
Kong Sverres Dynasti, at den vordende Konge fik Klerkeoplcerelse, og at
Kong Haakon selv, for at gjsre Nordmandene desmere til Pas, har erklcrret
at vllle felge den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
