Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
864 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
torde tale til Eder eller ulejlige Eder; dog bad jeg siden at
forespørge sig, hos Eder, om Eders Mening var, at jeg skulde have saa
fuld Myndighed som de andre af Eders Klerker, hvem I have betroet
dette Hverv, have haft; og dette, kjcrre Herre, gjorde jeg, fordi jeg deels
vidste mig Embedet mindre voren, deels ogsaa gjerne vilde vide, hvad
der var mig lovligt at gjsre, og hvad ikke. Men siden Gottstalk bragte
mig et saa uvenligt Svar tilbage, stal jeg holde mig derfra og ikke be
fatte mig med noget, som ej maatte vcere mig tilladeligt og ssmmeligt
for Gud, for Eder, og for alle gode Ma’nd; dog vilde jeg gjerne bede
Eders Naade om et blidt Svar". Saavidt man heraf kan see, have
Henriks Betænkeligheder, uagtet han ogsaa foregav beskeden Mistillid til
sine egne Evner, mest reist sig deraf, at han ikke var vis paa, hvor
vidt hans Myndighed skulde strikke sig, eller egentlig slet ikke har snstet
at befatte sig dermed, naar han ikke skulde have en Cantflers hele Myn
dighed, hvilken Kongen derimod netop ikke synes at have villet betroe
ham. Imidlertid angrede Henrik allerede, som man tydeligt kan see, at
han paa denne Maade havde gjort sig kostbar, thi i det samme Brev
strev han endvidere- „jeg beder Eder for Guds Dods og Eders egen
Heders Skyld, at I ej vil vcrre üblid paa mig for nogen min Daar
stabs Skyld, eller noget uoverlagt Ord; har jeg haft et huldt Hjerte
til Eder, saa lader mig nu nyde Eders Naade derfor ; gjorer mig saa
h<Zj og saa lav i Eders Tjeneste, som Eders Naade finder for
Sagen var vel den, at Henrik gjerne strar vilde blive virkelig Cantsler,
og maastee fandt det under sin Verdighed saaledes at besorge Cantster
forretningerne paa det Uvisse og indtil Videre, hvorved Kongen tydeligt
kan sees at have fundet sig mere betrygget, end ved at, udncevne en fast
Cantsler, som han siden maastee vilde have Vanskelighed, ved at blive af
med, om han skulde snste det. At den godmodige Konge tog Henriks
Undskyldninger for Fyldest og atter stjenkede ham sin Naade og Tillid,
’) Denne Gottsscilk kan ikke vcere nogen anden end Goltsialk, og vi see
saaledes heraf Bestyrkelse paa, hvad der ovenfor er antaget, at han ledsagede
Kongen paa Toget til Stockholm. I Brevet staar der efter „Gottssalk" et
nu ncesten udflettet Ord, der nccsten kunde lccses „Vistop". Svcinaby, nu
Sveneby, ligger i Kvilde Hered i Rcmrike. Formodentlig havde Henrik led
saget Kongen til Modet paa Baagcihuus i Juni 1371.
«) Brevet, sirevet paa Papiir og temmelig afbleget, sindes endnu blandt de os
loisse Breve i den arnamagnceansie Samling. Aaret angives ej, men da Hr.
Henrik begynder Brevet med at fortcelle endeel Nyheder, (hvilke vi i det fsl
gende komme til at omtale), og den forste af disse er Erkebiskopens Dyd Dagen
forud lden 14de August), er det saaledes vift, at det er sirevet den 15de
August 1371.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
