- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
865

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

865
1355—1371. Kongelige Befalingsmand.
sees deraf, at han ogsaa senere betroede ham Seglet, men Eantsler ble»
Henrik dog ikke i Kongens Levetid, og saaviot man kan skjenne, fik han
heller ikke Seglet, uden nåar Kongen var fraværende Tet er forov
rigt det samme Brev, af hvilket vi erfare, at Hr. Henrik ogsaa maa have
hast Oslo Fehirdsle og Akershuus Slot saavelsom Hirden under sin
Bestyrelse. Han underretter her Kongen om flere Udbetalinger og Vare-
Udleveringer, han havde ladet gjore til forskjellige Hirdmcrnd; han melder,
at Hirdmandrn Holte Gunnarsson ej havde seet sig istand til at sende
noget Malt, som man trcrngte til, og at han derfor havde maattet lade
mynte halvfemte Mk. brendt for med Pengene at kjobe Ol til dronnin
gen, siden Malt ej var at faa, m. m. Saadanne Forretninger kunde
han ikke have besorget, nåar han ej tillige var Fehirde, og Kongen maa
bave overdraget ham dette Embede paa samme Tid, som han tilbod ham
Seglet, siden hans Formand i Embedet, Hallvard Jonsson, beklcrdte dei
endnu i Mai 1371^.
De ovrige kongelige Befalingsmand siden Kong Haakons Tronbe
stigelse, det vcrre sig Hirdstjorer, Fehirder, Sysfelmcrnd eller andre Om
budsmand, have vi alterede i det foregaaende lejlighedsviis omtalt, for
saavidt de ncrvnes i de gamle Optegnelser, hvilket rigngnok er meget
sparsomt og ufuldstændigt. Man veed saaledes ikke noje, hvo der afloste
Hr. Sigurd Hafthorsson som Sysselmand eller Hirdstjore i Bergen,
I Borgesyssel maa man anmge, at Hr. lon Haflhorsson var Befa
lingsmand, thi han havde nu temmelig stadigt sin Bolig der, og en
Mand af hans Anseelse kunde man vel ej forbigaa til denne Verdigbed.
Ogsaa hans Son, Haakon Jonsson, var allerede Sysselmand, forst
i Nobyggelagen og siden, som vi nedenfor ncrrmeee stulle see, paa
Orkns. Hvo der blev Befalingsmand paa Baagahuus, og saaledes Sys
selmand i Elvesyssel, efter Laurents Bjornsson, der i 137 j kom til
Arevall og siden blev Lagmand i Vrstergotland, vides ikke. I 1368
havde Fehirden Hallvard Jonsson ogsaa haft Oslo Syslel, eller idet
mindste en Deel deraf, nemlig Myrehvarv (Noken) og Hudreim; den
samme Syssel havde Gaute Eriksson haft i 1367, uden dog, som det
synes, at have vcrret Fehirde Som Sysselmand paa Thotn fore
kommer i 1358 og 1361 Ingjald Guthormssem, der boede paa Gaar
den Do og er bleven mest bekjendt as, at han var gift med en naturlig
l) See Vreve af 1374, Nip,, n. !!I. 402. 11. 444.
2) vip!. !V. 11. 417. Ogsaa i 1375 synes han at have haft Fehirde-Forretnin-
ger. see Nip!. «. 11. 440, 441.
2) Nip!. N. IV. 474. Aaret for dette Brev er ikte bestemt angivet.
4) Nipl. IX. IV. 468. 396.
Munch« Historie. Anden Hovedafdeling. 7. 55

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free