- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
869

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

869
1355—1371, De haandgangne Mcrnds Stilllng,
taget en Kappe fra hende; og at alt dette var steet med Uret, sees deraf,
at han blev domt til at betale hende 3 Mk. i Boder og give hende
Kappen tilbage. Ulykken var, som det synes, den, at Hirdmandenes
Myndighed og Pligt til at stride ind ikke nojagtigt var bestemt, saa at
den derved kom til at yttre sig temmelig vilkaarligt, og derfor borte man
ogsaa hyppige Klager over Hirdmandene og deres Huuskarle, saaat Kon
gerne selv oftere maatte skride ind, f. Ex. Kong Magnus ved sin Net
terbot af 18de December 1332, strax efterat han var bleven myndig.
Det ligger i Sagens Natur, at alle Sysselmands-, Fehirde’s- og
Befalingsmands Poster besattes med Riddere eller Hirdmand, forsaavidt
Kongen ikke dertil valgte Geistlige, hvilket ioetmindstc med Fehirde-Posterne
oftere var Dilfrldet. Og Hirdmcrndene vare da igjen Sysselmandenes
Hjelpere. Gjennem disse Organer var det, at Landet regjeredes. Og
saa udnavntes vel vanskeligt nogen til Lagmand, som ikke tillige var
Hirdmand, thi allerede den Anseelse, Embedet medforte, gjorde dette saa
at sige nodvendigt. For at kunne blive Lagmand maatte man allerede
indtage en Stilling i Samfundet, i hvilket det var uundgaaeligt at blive
Hirdmand. Man kan vel trygt antage, at de meest ansrede og formaaende
Vonder i enhver Bygd, fornemmelig de, der Horte til gamle bedrede
Slegter, havde ladet sig optage blandt de haandgangne Mand. Men
derved blev, som vi allerede tidligere have antydet, Kongens Magt over
ordentlig, thi naar enhver af de indflydelsesrigeste Mand rundt om i
Landet stod under hans sardeles Befaling og var knyttet til hans
Person, kunde de ovrige ikke have stort at sige. Man seer tillige, at
Retssporsmaal mellem Mand og Mand nu som oftest afgjordes ved
Lagmandens Orsturder, eller ved Lagmandens og fem Hirdmands T>om,
naar en Hirdmand var Part i Sagen. Det vil sige, at Lagmanden
afgjorde det egentlige Netssporsmaal, hvorimod det factiske ved Sagen,
eller de sarskilt opstaaende Vurderings- og Grstatnings-Spsrsmaal, af
gjordes af faste svorne Lagrcttesmand, som han selv opnavnte. Kun
sjeldnere stcvnede man nu, som det lader, til selve Lagtbinget, uagtet Lag
thingets storre Mangde end forhen gjorde dette lettere. Dog mang
ler der ikke Exempler paa slige Lagthingsstevninger og Laghingsdomme.
Saaledes feldte Eivind Asbjsrnsson, Lagmand i Ryfylke, tilligemed hele
Lagretten den 22de Juni i Stavanger en Lagthingsdom om Gaarden
Hovden paa Agder; Tiden, hvori den afsagdes, viser, at dette Lagthing i
Stavanger nu var det, der for Beboerne af Ryfylke og Agder traadte iste
detfor Gulathing og forhen holdtes paa Agvaldsncs ’). Den 27de Mai
1351 paastevnedes paa Vors en ved Lagrettesmcends Dom hjemme i
I) vip!. «. I!!. 275.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0887.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free