- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
870

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

870 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson.
Bygden allerede afgjort Sag til Gulathing. Tenne Sag er forsaavidt
merkelig, som den kaster noget Lys paa det vanskelige Spsrsmaal, hvor
ledes Retssager ellers plejede at afgjsrcs hjemme i Bygderne, og hvorom
Loven tier, da den egentlig forudsetter det som bekjendt og kun giver
Valget, om man vilde have dem afgjorte paa den sedvanlige Maade,
eller ved Lagmanden. Her seer man, at ved Sporsmaalet om, hvor me
get Ingebjorg Simonsdatter paa sit Barns Vegne skulde betale Hall
stein lostrinsssn i Godtgjorelse for Bestyrelsen af Finne-Godset paa
Vors, og hvormeget Barnet selv skulde have, maatte Hallstein ind
stevne Ingebjsrg for Lagthinget og Lagmanden for at faa hende til at
efterkomme Tommen samt tilsvare andre Fordringers. Det skulde
deraf synes, som om en saadan hjemme afsagt Dom alene kunde bestemme
en Fordrings Gyldighed eller Storrelse, men ikke i Regelen medforte
Ereeutions-Kraft. Og derfor var det vel i saadanne Tilfelde, hvor den
anden Part sad Hjcmtbingsdommrn overhorig, at Stevning til Lagthin
get var nodvendig. Sjeldnere stevnedes vel Sagerne umiddelbart derhen,
naar de ej vare scrrdeles vigtige eller angik meget anseede Personer. Man
seer ellers, at idetmindste Lagmandene og Sysselmandene fremdeles vare
tilstede paa de aarlige Lagthing, saaledes som det i Loven var foreskre
vet, og at ligeledes flere Riddere og Hirdmcrnd samledes der. Men
disse have rimeligviis haft sårdeles Forretninger der, enten i det Offent
liges eller i sit eget Anliggende, og man savner Efterretning om, hvor
vidt endnu den egentlige Almue repræsenteredes ved nogen talrig Forsamling.
De Klager, der allerede for mange Aar tilbage gjentoges, , over at man
forsomte at ssge Lagthinget, og at endog Nevningsmamdene stundom ude
blev, lade os med temmelig Sikkerhed antage, at det, dermed kun var
daarligt bevendt, og at Lagthingene nu ikke enaang var en Skygge af
hvad de havde vcrret fur et Par hundrede Aar tilbage. Allerede Split
telsen af de tre eller fire store Lagthing til 8 mindre maatte bidrage til
at betage dem deres Eharakter af Provincialforsamlinger, og de vare for
længst blevne til blotte bommende Anstalter, hvor i det hojeste ved Siden
af Retssagerne enkelte Bygde-Anliggender bleve afgjorte, men som ikke
lamger greb ind i Lovgivningen eller Styrelsen. Det Styrelsesprincip,
som Sverre havde opstillet og hans Efterkommere conseqvent gjennem
fort, bar sanledes allerede sine skadelige Frugter, idet Folket paa en
Tid, da det just gjaldt at vcrre paa sin Post og Vaage over Landets
Rettigheder, ja Selvstændighed under Unionen, tvertimod med dosig
Ligegyldighed for de offentlige Anliggender synes at have overladt dette
») vipl. N. >. 317. 321. 325.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0888.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free