Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
871
Almeenaandens Elevhed i Norge.
1355—1371.
til Kongen vg de Stormcrnd, der herstcde i hans Navn, medens ogsaa
disse, allerede for en stor Deel beslægtede og besvogrede med fremmede
Wtter, ja endog allerede tcrllende Udlendingcr i sin Midte, neppe vare
gjennemtrcrngte af nogen synderlig Patriotisme i den Betydning, hvori
vi nuomstunder tage Ordet, eller havde nogen klar Forestilling om
deres Pligt at hevde Fedrelandets Interesser lige overfor de andre
Lande og Riger, der kunde staa under den samme Konges Herre
domme. Med den hos dem nu indgroede Forestilling, at „Kongen var
Staten", fulgte ogsaa heel naturligt den, at denne Konges ovrige Be
siddelser ogsaa herte til samme Stat, og man betragtede derfor nu
Vermeland og Dalsland og indtil .1360 sikkert ogsaa Nordre-Hal
land som en Deel, om ikke egentlig af Norge, saa dog af Kongeriget,
hvorfor man ogsaa seer vcrmelandste Herrer uden Videre oplagne i Kon
gens norske Rigsraad^).
Hvad der nu scrrdeles meget maa have bidraget til denne Svettelse af
Nationalaanden under Foreningen med Sverige, var upaatvivleligt Residen
sens Forlceggelse til Oslo, Tunsberg eller Baagahuus, hvorved Ostlan
det, eller Viken og Oplandene, blev den fornemste, toneangivende Deel af
Landet, medens Throndelagen og Gulathingslagen sank ned til ’at blive
afsidesliggende Provinsdistricter. Thi det var egentlig kun i disse, for
nemmelig Thrsndelagen, hvor den norske Nationalfølelse rorte sig kraf
tigt, eller saa at sige havde sit rette Hjem. Det var egentlig kun der,
hvor Befolkningen fra forst af kunde siges at vcrre aldeles reen og üblan
det norsk. I Oplandene og Viken var den mere eller mindre blandet
med den, der boede i de tilgrcrndsende Dele af Gotaland ; dens Livsvil
kaar og Leveviis, endog dens Mundart eller idetmindste Udtalen var mere
overeensstemmende med dennes ’ Overgangen var na’sten umerkelig. Viken
og Oplandene havde desuden, forend Norge samledes til eet Rige, vceret
langt ncrrmere forbundet med de gotiske Nabolandskaber end med det
Nordenfjeldste. De havde udgjort Dele af Dane- eller Svea-Veldet, og
det havde kostet en Kamp af henved 170 Aar at faa dem saa noje for
bundne med det Nordenfjeldste, at de herefter kunde siges at udgjore eet
l) Som et Eremvel hervaa kan et Brev anfsres. hvilket Hr. Sigurd Hasthors
sen skrev til Lagmanden i Vermeland, Vyrge Djekn, om nogle ham der til
hørende Ejendomme, og som i vip!. K. l, 308 er henfsrt til 1359. men sna
rere er yngre end Dronning Blanches Ded 1363. siden der tales om Hr. Grik
Ketilssen som Landstabels Bestyrer. Han klager her over, at man havde fra
dgmt ham en ham overladt Gaard, Aamoot. uden at han selv eller Ombuds
mand var tilsievnet. som „ret uorst og vermss Lov fordrede". Her tales ikke
om „svensk Lov", men alene om vermss, som om Vermeland kun var et Ap
pendir til Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
