Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
883
1355—1370. Myntucrsenet i Norge.
ikke at forundre sig over, at man hos os ej hadde forstaaet at tilegne
sig fornuftigere Begreber. Det er allerede forhen ncevnt, at de myntede
Penge, der mod Slutningen af det foregaaende Aarhundrede forholdt sig
mod det rene Solv eller engelske Sterlinger som 1 til 3, allerede i de
forstc Tiaar af det 14de Aarhundrede og formodentlig under Rigsraads
regjeringen var sunkne til en Gehalt af 1 til 4. Da var de dog endnu
lidt bedre, end den gangbare svenske Mynt, hvis Gehalt forholdt sig som
1 til 5, indtil, som vi have seet, i Aaret 1340, da det ogsaa for Nor
ges Vedkommende blev bestemt, at der skulde flaaes ny Mynt til denne
ringere Gehalt. Men imidlertid var, som man maa slutte af Forhand
lingerne om det store Laan, Kong Magnus i 1351 optog af den pave
lige Kasse, Gehalten af den svenske Mynt sunket endnu dybere, nemlig som
1 til 6, og dette har maastee vcrret Aarsagen til, at deri Sverige i Be
gyndelsen af 1354 blev slaaet en ny Mynt, der skulde gjelde fra 22de
Februar dette Aar, medens den forrige i Omlsb voerende Mynt blev
casseret (reprobgw). Uheldigviis savner man dog ncrrmere Efterretning
om denne nye Mynts Gehalt; det eneste, man synes at kunne antage,
er, at den maa have vceret noget bedre. Ogsaa ved samme Tid maa der
i Norge have vceret foretaget en ny Myntforandring, da der allerede ved
den Udbetaling af Pavetiende og Rumaskat, der i 1353 skete til Johan
nes Guilaberti, tales om den Myntsort, kaldet Gunnarspeningen,
der nu var afskaffet, og hvorved man neppe kan mene nogen anden end
de Penge, der bleve slagne i Bergen 1349 under Opsigt af den davce
renge Fehirde Gunnar Hviit. Ligeledes siges der i de kvitteringsbreve,
som Johannes Guilaberti udstedte ved sin sidste Indkrcevningsreise i Norge
1358, at flere af de i Rumaskat indkomne Summer indeholdt Penge af
de nu casserede sterkt kobberblandede Myntsorter, nemlig Gunnarspenin
gen og Flosepeningen, ved hvilken sidste man formodentlig har forstaaet
smaa Bracteater. Myntforandringen i Norge synes at have hast til
Hensigt at fastholde det eldre Forhold imod Sterling, saaledes at 3 Sh.
Sterling svarede til een myntet Mark, det vil sige, at een Mark Ster
ling G Pund Sterling) svarede til 44 Mk. norsk. Derved kom nu vist
nok den norske Pening i Vegt til at forholde sig til den engelske som
1 til men det er vel at merke, at denne saakaldte vejede Pening ikke
var den, der udmyntedes. Thi sedvanligviis regnede man i Norge endog
ved temmelig smaa Summer ikke efter Tal, men efter Vegt det vil
sige, at man, uden at tcelle de enkelte Smaamynter, tilvejede hinanden
Summerne, hvorved man da regnede efter Mark, Mark eller Sre,
l) I de pavelige Nunciers Regnskabsbog for 1328 staar der udtrykkeligt: „i
Norge vejes Smaapengene, men tcrlles ikke" l.p»»’vn monet» non comnutntur
«e<s ponllelglui-).
56*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
