Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885
1355—1370, Myntvcrstnet i Norge.
vceret paabuden, saaledes at en Laup Smsr fremdeles stulde selges for
Mk.; og denne Foranstaltning var saa meget mere voldsom, som man
derved vilde tvinge Coursrn tilbage til den forngilde Cours af 1 til 3,
thi den oprindelige Priis paa Smsr var 1 Mk. brendt for 9 Lauper,
altsaa 1 Mk. forngild for 3 Lauper, medens man i det hojeste kunde
bave gaaet til 2z Laup for Marken (efter Coursen 1 til 4), og det rette
Forbold vilde have vcrret Laup for Marken (efter 1 til s)’). Men
det laa derfor i Sagens Natur, at denne tvungne Cours ikke kunde over
holdes, og at Kongens Kasse snart maatte faa Uhensigtsmessigheden af
hiin Myntsorandring at fole. , Den nye Mynt, som udgaves i Aarene
1353 eller 1354, var vel i sig selv kun lidet bedre end den foregaaende,
men dog formodentlig saa vidt bedre, at man med etslags Skin af Net
kunde paabyde en tvungen Cours af 1 Mk.
Ken Cours det formodentlig var, som Tydskerne i Bergen, og sikkert med
god Net, ej vilde erkjende. Men hvilke de Foranstaltninger vare, der med
Hensyn til denne Myntsorandring fandt Sted, derom savne vi Underret
ning. Fra Kongerne Magnus’s og Haakons Tid har man forresten
ingen stsrre Mynter med Billede og Legende, der med Sikkerhed kan
tillcegges nogen af dem; man har alene endeel smaa Bracteater, der i
det Hojeste kun ere forsynede med Begyndelsesbogstaver, der antyder
Stedet, hvor de ere myntede (som L, 0, I, o : Bergen, Oslo, Tuns
berg), men som forresten ere af simplest mulige Prcrg og aldeles ikke an
tyde Kongens Navn, under hvilken de ere myntede’). Om Tydskerne
i Bergen under saadanne Omstændigheder ikke fandt det bekvemt eller
fordeelagtigt at modtage og bruge den indenlandske Mynt, er ikke at for
undre sig over. Men det lader dog til, at denne Vragen er steet paa en
mere end almindeligt iøjnefaldende og forncermelig Maade. Kjobmamdene i
Bergen, siger Kongen i sit sidste Indlceg ved Fredsunderhandlingerne
1370, „vragede overhovedet lssensrgliier, hvilket maastee endog kan be
tyde efter fcelles Overeenskomst) vor Mynt, som vi have ladet udgive
efter hele Rigets Naad, men tog derimod for fuld Cours fremmede
Myntsorter, nemlig lubeckste og stralsundske, hvori det viser sig, at der
er steet os en temmelig stor Uret og Da Kongen siden, i
1371, bestemte de fremmede Skomageres Afgift i Nidaroos og Bergen
til 20Mkr. hver paa 3 Skilling aarligt, tilfojedes der udtrykkeligt „i norste
Peningrr, saadanne som da (d. e. til enhver Tid) staaes paa vor Stedje"
(d. e. Ambolt, Myntverksted), og herved betegnede han noksom, at han
I) N. Saml. V. S. 149, 150, sammen!, ovenfor IV. 2. S. 668.
’) See herom „Schive, Norges Mynter etc," S. 94, fgg.
’) LappenbergS SartoriuS !l. S. 699.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
