Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887
1355— 1370. Kongelige Anordninger.
Beskikkelsesbreve maa der have vcrret en stor Mengde, da der findes
mange Domme, netop afsagt ifolge en saadan. Men slige Breve, lige
som Landsvistbrcve, Horte ogsaa til de courante Sager, der kunde afgjores
af Eantsleren i Kongens Fraværelse.
Forovrigt har man ingen paalidelige Efterretninger fra denne Tid,
som sra de tidligere, fornemmelig fra Kong Haakon Haakonsson, om Ar
beider, foretagne inden Landet selv til dets Nytte, eller til visse Steders
Forskjonnelse. Ter vides ikke at kunne paavises nogen storre og vigtig
Bygning, som er bleven opfort i denne Tid, nogen By, som er bleven
anlagt, noget Havne- eller Kanal-Anlcrg, som er udfort. Der tales, som
vi have seet, om betydelige Arbeider paa Christkirken i Nidaroos, men
disse Arbeider fortsattes egentlig uofthorligt, thi ganske ferdig blev denne
Kirke neppe nogensinde, og saavel dens store Udstrækning, som den Man
gel paa Soliditet, hvormed den var bygget, ej at tale om de Uheld,
der fra Tid til anden rammede den, gjorde uafladelige Reparationsarbej
der nodvendige. Vi have ligeledes viist, at der tales om betydelige For
tjenester, som Rane Eivindsson, i den Tid han var Fehirde og Hoveds
mand paa Tunsbergshuus, nemlig ved 1360, indlagde sig ved at istand
satte eller, som det egentlig staar —at bygge denne Borg. Men
det faldt af sig selv, at slige vigtige Borge nodvendigviis maatte holdes
i ordentlig Stand, og at dette stundom medforte Arbeider af noget storre
Udstrækning, kan ikke betragtes som Tegn paa nogen storre Grad af
Foretagelses-Aand hos Regjeringen. Kong Haakons sidste Indlceg ved
Forhandlingerne paa Baagahuus 1370 viser, at der paa den Tid, da
Tydskerne herjede Kysterne, stod Scrlchuse langs hele Leeden fra Karmt
sund til Bergen, til Bedste for fattige Reisende, og at et af dem nys
var blevet opfort af Drottseten (see ovenf. S. 815). Heraf kan man
dog ikke med Bestemthed slutte, at denne velgjorenoe Indretning skyldes
Kong Haakon, thi Scelehusene kunne have vceret oprettede under tidligere
Konger, og alene as og til have vcrret fornyede, og en saadan Indret
ning ligner mere Kong Eysteins Foretagender for over halvtrediehundrede
Aar tilbage, end hvad der skete under de folgende Konger, med Undta
gelse af Kong Haakon Haakonsson.
73. Folkets Kaar. Tildragelser i enkelte Dele af Landet. Staderne.
Hvad Folkets Livsvilkaar og ydre Tilstande angaar, da stoder man
gjennem hele Kong Haakons Regjeringstid ideligen paa Tegn til den Lam
dette Brev, ved Giliv og Arnfinn, dateret 10de Novbr., kalder den ftrste sig
Kongens Ombudsmand paa Voss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
