Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893
1355—4370. Drabssager.
Ketil Vigleiksson fra Hviteseid i Thelemarken om et der forovetDrab ’).
Flere Drabsberetninger fra disse Aar kjendes ikke, og det er, som sagt,
hsjst merkeligt, at de alle ere fra Skienssyssel. Det vidner umiskjende
ligt om, at der her raadede storre Vildhed end andensteds, og dette be
kræftes ogsaa af hvad Biskop Eystein i Oslo endnu tredive Aar senere
yttrede i et Hyrdebrev til Thelebonderne, „at Manddrab desverre hend
tes der hyppigere end i noget andet Bygdelag" Men paa den anden
Side viser det ogsaa, at den Tjervhed og Stridbarhed, der forhen var
en National-Egenskab hos det hele Folk, og som, foredlet af Culturen og
ledet af en viis Styrelse, vilde kunne have gjort Landet om ikke megtigt,
saa dog uangribeligt for Fremmede og sikkret dets Uafhængighed, nu
kun levede tilbage i Thelemarkens afsides Fjelddale og her udartede til
en Raahed og Vildhed, der maastee ikke engang i vore Tider fuldstæn
digt er udryddet.
StVderne i Norge maatte paa denne Tid frembyde et besynderligt
Skue ved de mange Udlenoinger, som der deels boede og havde nedsat
sig, deels ferdedes i lcengere Tider. Mest opfyldt i saa Henseende var
naturligviis Bergen, hvor ej alene de lubeckske Handelhuses Factorer
havde sit Tilhold, men ogsaa andre tydske Kjobmcrnd, Skippere og
Skibsfolk den hele Vaar og Sommer altid i Mcengdeviis vare tilstede,
medens deres Skibe opfyldte Vaagen, og desforuden den hele Mcrngde
af Haandverkere i de indre Dele af Byen omkring Vaagsbunden bestod
af Tydstere, ej at tale om de tydske Mcend af andre Livsstillinger, der
havde giftet sig med norske Kvinder og vare blevne norske Undersaatter.
De store Gaarde paa Bryggen tilhorte vel endnu de norske Wtter, i
hvis Besiddelse de forhen havde vceret, eller deres Arvinger, som kun
udlejede Rum og enkelte Stceder til Tydskerne ; men sandsynligt er det
dog, at Tydsterne nu havde faaet saa fast Fod her, at det vilde have
vceret vanskeligt at faa dem ud for den Huus-Ejer, der maatte onste
det, og der allerede lcenge Tale om Bebyggelser over paa Stranden,
hvor man maa antage, at de mere anseede Mcend, der fandt det übehage
ligt at dele Huus med de tydske Kjsbmcend og daglig have den neppe
med Stilhed eller under tcekkelige Former drevne Handelsbedrift omkring
sig og lige for sine Sjne, sogte sig Boliger, naar det var dem muligt.
Saaledes have vi allerede seet, at Hr. Hauk Erlendsssn beboede den saa
kaldte Audunargaard, der formodentlig havde tilhort Audun Hugleiksssn,
og at ligeledes Erkebistopsgaarden laa paa den anden Side af Vaagen.
’) Sammesteds, 11. 389.
«) See Viskop Eystelns Brev af 1395, aftrykt i Munchs ck Ungers oldn. Lase
bog S. 133-136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
