Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
896 Magnus ErikSssn og Haakon Magnusfen.
Udleje i den ovre Deel, tilligemed den saakaldte Skytningsstue, der synes at
have vcrret uadskillelig fra enhver fuldstcrndig Gaard, og saa endelig Over
vcrrelser eller Loft, som de kaldtes, hvilke man maa antage vare smukkest og
hyggeligst indrettede, da sandsynligviis Ejerne selv der havde sit Tilhold.
Husene vare vistnok i den Tid overalt byggede saaledes, som man endnu
finder de gamle Gaarde ved Bryggen i Bergen byggede, eller de fleste
Gaarde i Kirkevaag paa Orkns, efter nordtydst Monster, med Gavl-En
derne til Gaden, og lange, smale Gaardsrum, hvorfra man kunde gaa
fra Bryggerne til de ovre, med Bryggerne ligelobende Strceder, der i
visse Mellemrum afbrodcs ved brede Almenninger. Ide Byer, hvor
denne Indretning formedelst Beliggenheden ej ganske kunde anbringes,
som f. Ex. Skien, har man dog vist sogt at komme den saa ncrr som
muligt. Betydelige Stcrder synes derhos at have vcrret optagne af Ha
ver; idetmindste omtales flige Haver oftere; vi erfare f.
Ex. af Brevskaber, at Drottseten Hr. Orm Eysteinsson kjobte nogle
Haver i Tunsberg af Fru Margrete Brynjulfsdatter, hvilke siden ved
Inddragningen af hans Gods blev Kronens Ejendom, og som Kongen
i 1362 forcerede sin Sven Lemmich v. Bokem. Og endelig optoges
store Strikninger af Kirker, Klostre og andre dertil horende Bygnin
ger, der sedvanligviis var store og opforte med Pragt og Soliditet og
maa have givet Byerne, hvortil de Horte, eller i hvisNcrrhed de laa, et
Udseende af Vidtloftighed og Stadselighed, hvorom vi nu ikke saa let
kunne gjore os en Forestilling, og som for den, der ikke ncrrmere kjendte
Forholdene, maatte vcrtte Formodninger om, at Staden, han saa for sig,
var storre og folkerigere, end han ved ncrrmere Undersogelse fandt den at
vcrre. Saaledes havde man i Nidaroos, uagtet den egentlige Vy i sig
selv neppe bestod af mere end de Par Gader langsmed Bryggen, mellem
Skibekrogen og Kongsgaarden, for det forste den prcrgtige Domkirke
overst ved Elven, med den vidtloftige Erkebiskopsgaard og Predikerklostret
paa den ene, Chorsbrodre-Gaardcn med Skolen o. s. v. paa den anden
Side; i Ncrrheden, ved Elven, der ligeledes maa have
vcrret anseelig og fremragende; strar nedenfor denne Korskirken, end lcrn
ger nede Mariekirken, og Olafskirken, med hvilken nu Minoriterklostret
var forbunden; ved Skibekrogen Clemenskirken med tilhorende Byg
ninger; paa Oren Gildestaalerne, lcrnger vestligt, paa Ilen Hospitalerne,
foruden de ovrige Kirker, som hist og her i Byen reiste sine Spiir, og
endelig, hiinsides Elven, Batte Kloster ved dens Udlob, og Elgeseter
med sine vidtloftige Bygninger lige overfor Domkirken, medens Nidar
holmens Kloster hcrvede sig ude i Fjorden. Staden har saaledes vist
nok i den Tid, stjont i sig selv langt übetydeligere end nu, haft et state
ligere og prcrgtigere Udseende. Det samme gjelder mere eller mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
