Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
898 Magnus Eriksssn og Haakon Magnussen.
Konger udvidede, Tunsbergshuus med Michaelskirken oppe paa det hsje
Slotsberg, saavelsom flere anseelige Kirker og Pramonstratenserklostret
have givet Staden et ganske andet og magtigere Udseende end nuomstun-
Derhos var formodentlig og Stadens Havn om Sommeren op
fyldt af Skibe, isar fremmede; Kongen og Hoffet opholdt sig ofte i
Byen, Dronning Blanche residerede saagodtsom stadigt der i hendes sidste
Leveaar; mange Riddere og Hirdmand havde der nasten stadig Bo
pal ’ ali dette maa have bidraget til at give Staden et Prag af Liv
lighed og Anseelse, som den nu ikke paa langt nar har, eller nogensinde
vil kunne faa. Om Oslo vilde det samme have gjeldet for et halvt
Aarhundrede tilbage, forend de Udvidelser og Forstjonnelser af Christia
nia vare begyndte, som Stadens Ophsjelse til et selvstændigt Riges Ho
vedstad umiddelbart eller middelbart har medfsrt; men om endog Staden
med dens Omgivelser nu i det Hele taget maa have et anseeligere og
magtigere Prag end i hine Tider, er det dog et stort Spsrsmaal, om
den ikke i Afstand, stjont sammentrængt paa et mindre Rum, faldt mere
i Ojnene. Thi der fandtes ikke faa Bygninger, der sikkert maa have
varet store og pragtige. Fsrst ved Indsejlingen Akershuus Slot og
Hovedsens Kloster, derncest i Staden selv Hallvardskirken med de vidt
løftige tilhsrende Bygninger og det narliggende Predikerkloster; Kongs
gaardcn med den tilhsrende Mariekirke, der ogsaa i sit Mre maa have
varet pragtfuld, efter den Forkjarlighed at domme, hvormed Kongerne
altid omfattede den, og den Rundhaandethed, hvormed de stjenkede den
rige Gaver. Dertil komme alle de svrige mange Kirker, Minoriterklo
stret hiinfides Elven og Nonneklostret langst mod Nord. Husene selv
var formodentlig ogsaa her store og vidtlsftige, om end kun af Tra,
fordeelte i den egentlige Hovedgade eller Ovrestradet, fra Geitabroen til
Nonneklostret, og det i en spids Vinkel derfra udgaacnde Orestrade, der
fsrte til Saregaardcn og Oren med Kongsgaarden og Mariekirken.
Ogsaa Omegnen var vel bebygget og opdyrket, og Havnen, ligesom
Tunsbergs, ganske vist om Sommeren opfyldt af mange Skibe, fornemme
lig udenlandske. Om Hamars Udseende i hine Fider veed man saa
meget bedre Bested, som der endnu findes en Beskrivelse derover. Den
smukke Domkirke med den tilhsrende Vifiopsgaard udgjorde ogsaa her
Stadens fornemste Prydelse; forsvrigt maa man antage, at Byen selv,
hvis Udstrakning var temmelig stor, var meget opfyldt af Frugthaver,
thi Frugtavl og Mostpresning stal have varet Indbyggernes fornemste
’) Michaelskirken var tidligere Prcemonstratensernes Klosterkirke, indtil disse fik
Olafsklrken med Olafskluftret nede i Byen, og hiin blev et af de kongelige
(lavetter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
