- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
900

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

900 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
ncrrmeste Egne, og Tegn dertil findes allerede i de Tider, vi her have
for os. thi Kaupmannsnes (nu Kopmansnes eller Komnes) i Sands
sverv overst paa Vestfold, ved Logen, kan alene have faaet sit Navn deraf,
at Kjsbmcrnd plejede at lomme sammen og handle der paa Stedet, og
et enkelt, endnu opbevaret, Brev derom viser, at en af disse Kjobm<rnd
endog var en Udlending’). Imidlertid maa det ansees som et Held for
den efter Mandedoden og ved den almindelige Lammelse i alle Forhold
sikkert heel forarmede Landbefolkning, at idetmindste fremmede Handels
mand opssgte dem for at afkjobe dem deres Tommer, som ellers kun
vilde have virret dem saagodtsom en dod Skat, og at derved en ny Ind
tægtskilde aabnedes dem, hvor ringe den end i Førstningen kan have varet.
Thi saavidt man kan see af de forhaandenvcrrende Breve, var den fed
vanlige Landboncrring forresten ikke i mindste Maade gaaet frem, men
stod ved det samme Punkt, som for hundrede Aar tilbage.
74. Anscedc LEttcr og dercs Medlemmer.
Af de fornemme og mcegtige Wtter, hvis Medlemmer vi i det for
løbne Tidsrum lejlighedsviis ere komne til at omtale, var den eldste og
mest anseede, nemlig Bjarko- og Gistp-Mtten, nu at betragte som
uddod i lige nedstigende Linje. Egentlig kunde vel dette allerede siges
ved Nikolas Petersssns Dod i 1264, men Hr. Bjarne Erlingsson, som
da blev 3Gttens Hoved og egtede hans Datter, Horte dog allerede selv
dertil og forenede alt dens Gods under sin Besiddelse ; ved Hr. Erling
Vidkunnssons Dod i 1355 derimod blev Godset adsplittet mellem bans
Svigerssnner, af hvilke den fornemste, Hr. Sigurd Hafthorsson, vel
fik Mttens oprindelige Odel, Giste og Bjarls, men uden dog saaledes
mer. I et Brev af dette Aar, bateret fra Glodesgaarden i Tunsberg den
17de Juni, bevidnede to Mcend, hvorledes Halle paa Hakcviik gik i Borgen
for Loden paa Holte, at denne skulde i Koparviik levere en Ketil Audunsso»
100 Sperrer af i 6 Alens Lcengde og 6 Tylfter Fladved til Bde September
(vip!. «. V. 137). Inden 1388 var Koparviken endog blevet et Toldsted,
thi da Dronning Margrete I dette Aar forlenede Benedict Nikolasson med
Giker m. m,, fif han og heriblandt „Koparviken i Dramn med Skibstolden
og de Kongskjsb, som der, kunne falde" (vipl. IV, l. 511),
l) Ved Brev af 31te Januar 1364 vidne to Mcend i Sandssverv om et Salg
af en Gaard i Sanoin Sogn (Vestfold) til en Henze i Krakken. Navnet viser
ham at vcere en Udlending, og Tillcegget som Beboer af en Bygaard, enten i
Oslo eller Tunsberg. Hans Tilstedeværelse paa Kaupmannsnes kan saaledes
neppe have uveret i anden Hensigt end at drive Handel. Om alle disse
her ncevnte Byer see fremdeles „Hiftor. geogr. Beskr. over Norge i Middel
alderen", S. 27—48.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free