Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
906 Magnus Eriksftn og Haakon Magnussen.
fmst brugte et staaende Familienavn. Hidtil havde man ikke seet dette uden
ved Wtten Dans eller Krykedans, der nu var uddset, eller som man
idetmindste ikke hsrte mere til; paa denne Tid derimod, som vi her have
for os, finde vi hsjst fire eller fem Wtter med faste eller idetmindste hyppigt
anvendt Tilnavn, nemlig Bolt, Darre, Rsmer, Smor og Stumpe.
Bolte-Wtten synes oprindeligt (s. o. S. 389) at have haft sit Hjem i det
Throndhjemste, hvor den ovenfor ncevnte Haakon Agmundsssn Horte hjemme ;
men en anden Linje af Wtten sees ogsaa at have haft sit Tilhold i Bor
gesyssel, hvor vi i Slutningen af det os foreliggende Tidsrum finde en
Bergthor Kolbeinsson Bolt, og hans Ssn Aamund Bergthorsssn,
der siden, spillede en meget betydelig Nolle. Denne Linjes egentlig Odel
og Asttegaard synes at have vceret Thumn, men den havde ogsaa store
Ejendomme andensteds, navnlig paa Follo og i Oslo-Syssel. Da nu,
som vi have seet, Hr. Agmund Guthormsspu, der i 1335 var Hird
stjore, boede paa Thumn, maa man antage, at ogsaa han hsrte til den samme
A3tt og Linje, hvad ogsaa Navnet „Agmund", der saa hyppigt fore
kommer i denne A3tt, bestyrker. Bolternes stadige Vaabenmerke, som
de forte i sit Segl, var et efter Lcrngden tvedeelt Skjold med en halv
Lilje til Hojre og to Vjelker eller Sperrer til Venstre. Da nu dette
Vaabenmerke ogsaa fsrtes af Alf Haraldsson, der i Mai 1369 som
Medlem af Rigsraadet deeltog i Underhandlingerne paa Baagahuus og
i 1371 ncevnes som en af Anfsrerne for den svenske Insurgenthcer, men
sidenefter optraadte som en af Norges fornemste Magnater, bliver det
saagodtsom afgjort, at ogsaa han Horte til Bolternes A3tt, og det samme
maa man vel ogsaa sige om den med ham samtidige Hallvard Alfsspn,
der ejede Sundbu i Vaage i Gudbrandsdalen og var Sysselmand i dette
Landskab, men om hvem det med Vished vides, at han havde Odelsret
til Thumn l). Mttens egentlige Blomstringstid tilhorer dog forst det
15de Aarhundrede.
i) At Hr. Agmund Guthormsftn boede paa Thumn, er ovenfor ncrvnt, S. 189
og 417, jvfr. Brev af 3die October 1353, vip!. U. IV. 363. Af Biskop Ey
steins Jordebog seeS, at han ssjenkede 8 Markebool i sondre Henin paa Raumarike
til Oslos Bistopsstol, 3 Or. b. i Midbe l Hodals Sogn til Skedjuhovs Kirke i
Viken, 1 Or. b. i Kaatarud i Rygge til Rode Kirke i Borgefyssel, hele Gaarden
Kolstad i Aalnes, 12 Or. b. til Tune Kirke sammesteds, for Tiende, og at
hans Arvinger skyldte Rode Kirke, til hvis Sogn han egentlig hsrte, fire
Aargange Tiende. Altsaa havde han Besiddelser i de ncevnte Laudskaber.
Agmund Vergthorssen ncevnes cillerferst, tilligemed Bergthor Kolbeinsssn,
der formodentlig har vceret hans Fader, i 1370, paa Vaaler i Borgesyssel
(vipl. !V. IV. 498); siden forekommer han meget ofte, som det i det folgende
vil seeS, og var en af Norges fornemste Mcend; hans egentlige Hovedscede
var Throndstad i Hudreim i Oslo Syssel, men omsider blev han Ejer af
Thumn, der i nogen Tid synes at vcere kommen ud af Wtten; ferft sil ha»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
