- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
909

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

909
1355—1371. Anseede Miter.
i 1353, altsaa vel kort efter Munaans Doo, stode under Hr. Ag
mund Guthormssons Vergemaal og Dronning Blanches scerdeles Bestyt
telse. lon Ragnvaldsson dode i den store Mandedod uden at efterlade
Born. Haakon Ragnvaldsson var gift med Margrete Viljamsdatter,
sedvanligviis kaldet Hustru Margrete i Skaften ’) saaledes kaldtes
nemlig en Gaard, som hun og formodentlig hendes Fader ejede i Ber
gen
paa Stranden i samme By. Ved lons skulde hans Ejendomme
efter den rette Arvegang tilkomme hans Syslende eller deres Born;
men i dets Sted bemegtigede Hustru Margrete sig den hele Arv efter
Ragnvald Smor og Sonnen lon, saaat hun sad inde ej alene med den
Arvepart efter lon, der stalde tilfalde Munaan Stumpes Born, men
ogsaa disse Moders umiddelbare Lod efter Faderen. At dette kunde
stee, kom formodentlig deraf, at Munaan Stumpes Born og Enke levede
paa Ostlandet og saaledes ikke godt kunde varetage sine Interesser i eller ved
Bergen. Men endelig opstod en Proces, idet Haakon Munaansson paa
sin og sin Broder Nagnvalds Vegne sagsogte Hustru Margrete til Ud
levering af det Arvegods, hvormed hun saa lcrnge havde siddet inde.
Som sedvanligt ved slige Lejligheder, hvor der tvistedes mellem Personer
af Hirdmands- eller Ridder-Klassen, udncevnte Kongen en Dom af sex
haandgangne Mcrnd til at afgjore Sagen. Dette skete i Mai 1370, da
Kongen, som det synes, opholdt sig i Bergen paa Reisen fra Nidaroos,
hvor han var i Marts Maaned, til Baagahuus, hvor han ved Pint
setider skulde komme sammen med de tydste Gesandter. De ud
ncevnte Dommere vare Haakon Jonsson, Holte Gunnarsson, Lagmanden
i Bergen Gunnar Hjarandesson, Erlend Philipsson til Losna og Gun
nar Alfsson. De samledes den ’l4de Mai i Vinterhallen i Vistops
gaarden i Bergen, og Dommen faldt til Fordeel for Brodrene, idet
Hustru Margrete domtes til ej alene at overlade dem alle de omspurte
’) vip!. IV. 11, 498.
2) Naar man erindrer, at Erik Viljamssen til Torge havde vceret gift med den i
1370 endnu levende Cecilia Haakonsdatter Bolt (s. o. S. 399), vil man neppe
sinde det usandsynligt, at Hustru Margrete Viljamsdatter kunde vcere en Sy
ster af denne Gris Viljamsspn, og at Ceciliegaarden kunde have vceret opfort af
denne samt opkaldt efter hans Hustru, men sidenefter arvet af Margrete og
af hende bragt til Haakon Ragnvaldsson. Under denne Forudsætning bliver
Margrete saaledes en Wtling af den gamle Torge-Mtt. Dog heed ogsaa
Margretes og Haakons Datter Cecilia, og arvede Gaarde«, saa at det er
muligt, at den forst ester hende fik dette Navn. Men ligefuldt bliver det
sandsynligt, at Margrete var en Syfter af Erik Viljamsson. og Svigerinde
af Cecilia Haakonsdatter, efter hvem maasiee endog hendes Datter var op
kaldt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free