- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
930

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

930 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson.
Lagmandene paa Oen havde fremdeles hurtigt verlet. Blandt de
merkeligste af dem maa vi her ncrvne den oftere omtalte Orm Snorres
sM, der var Lagmand paa Sonder- og Oster-Landet 1359—1368,
lon Skraaveiva, der, som vi have seet, blev Lagmand paa Nordlandet
og Vesterlandet efterat have mistet Hirdstjorncn og drcrdtes i
Kampen 1361, samt endelig Thorstein EyMfsson, der ligeledes efter
sin Hirdstjoretid flere Gange var Lagmand, paa Nord- og Vesterlandet
fra 1362 til 1366, over hele Landet fra 1369 til 1370, og over Son
der- og Mer-Landet 1371 I 1363 kom Nikolas Broddcsssn fra
Flatatunge, der havde vcrret i Norge, tilbage som Lagmand, uagtet han
faa Aar forud havde vcrret i Kirkens Bann; men endnu samme Aar
blev han paa Althinget overbeviist om at vcrre Landraademand, uvist
hvorledes. Han maatte da igjen over til Norge, hvor han med flere
Islendinger, der formodentlig vare paa samme Skib, havde det Uheld at
blive plyndret af den voldsomme Gottskalk Skarpenberg paa Baagahuus;
dog maa det vcrre lykkets ham at udvirke Nenaadning, da han levede
mange Aar efter; men han endte omsider med at blive henrettet som en
Misdceder"). Dette, med saa meget andet, tyder kjendeligt hen paa, at
de vigtige Embeder paa Oen uddeeltes af Magthaverne i Norge med en
hsjst uforsvarlig Sorglsshed, og Landets Bestyrelse maa derfor have
vcrret saa daarlig, som det vel er muligt. Islcndingerne have saaledes
Ret, naar de kalde dette en Trcrngselstid for Landet.
Om Colonien paa Gronland vide vi i hele denne Tid intet andet,
end at Broder Alf, Munk i Munkelivs Kloster, indviedes til Biskop i
Garde i 1365, hvorved Erkebiskopen, der formodentlig forrettede eller
idetmindste tilstedede Vielsen, unegteligt lagde for Dagen, at han ansaa lon
Eriksson for lovligt stilt fra denne Bistopsstol og folgclig retmcrssig
Biskop til Hole. Alf havde endnu ikke forladt Norge i September
1366, saasom han da i Biskop Gisbrikts, Agmuud Drottsetes og Thor
stein Capell-Magisters Ncrrvcrrelse afgav Vidnesbyrd om nogle Tomter,
der tilhorte Klostret; men i 1368 kom han til sit Scrde, hvor der da i
19 Aar, altsaa siden 1349, ikke havde Mrrt nogen Biskop Da maa
fererne for hans Drabsmand, synes det ikke rimeligt, at han paa den Maade
afsagde Dom I sin egen Sag. Stedet burde maassee heller oversettes saaledes:
„der kjendtes for Net, at Thorstein kunde afsone Smids Drab ved Pengebod".
’) An. S. 63. fgg.
«) Isl. Annal. S. 296, 312, 314, 326, 333.
’) Isl. Annal. S. 314, 318, samt Munkellvsbogen S. 12. Der siges ikke ud
trykkeligt, at Alf var Munk i Munkelivskloster, men det kan stuttes af hans
Benævnelse Broder og af den Omstændighed, at hans Vidnesbyrd hsrteS an
gaaende Klostrets Ejendom,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0948.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free