Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933
1355—1371. Literatur.
maner og Kæmpeviser, men lod de gamle Konge- og Heltesagaer ligge
og saaledes endog tabte den forhen saa udbredte Kundskab i Fedrelandets
Historie. Paa Island var det dog forsaavidt bedre, som man dog der,
hvad talrige Afskrifter endnu vidne om, fremdeles afskrev de gamle
ypperlige Sagaer, (hvoraf flere derved endog reddedes fra Undergang),
ja endog bearbeidede dem i nye Redactioner, saaledes som den forhen
<S. 308) omtalte Abbed Berg Sokkesssn i Tveraa Kloster (1325
c. 1350), der samlede og redigerede den vidtloftige Olaf Tryggvessons
Saga efter det Monster, som Snorre Sturlasson allerede havde givet i
sin Bearbeidelse af Olaf den Helliges Saga. Berg stal ogsaa have for
fattet flere Helgensagaer. Endvidere optegnede flere Islendinger i An
naler de Aar efter Aar forefaldende Begivenheder, og det ej alene dem
paa Island, men tildeels ogsaa de vigtigste Tildragelser i Norge. Blandt
dem, der beskjeftigede sig hermed, maa vi iscrr navne den oftere omtalt
Einar Havlidesspn, fod 1306, Son af den anseede Prest Havlide
Steinsson. Indviet til Prest 1331 af Biskop lon Halldorsson be
klædte han mange vigtige geistlige Embeder i sit Fedreland, var oftere i
Vacancer Bestyrer af Hole Viftopsstol, besogte Curien i 1345, stod
under lon Skalles Strid med Gyfjordingerne ivrigt paa Biskopens Side,
og dode i en hoj Alder Han synes i den lcengste Deel af sit
Liv at have fort Annaler, og om man vel ikke har hans oprindelige Op
tegnelser, kan man dog tydeligt see, at de ligge til Grund for flere senere
Annal-Haandstrifter, og hvad der saaledes skriver sig fra ham, udgjor
disses bedste og paalideligste Indhold. Det maa derhos ansees saagodt
som aldeles vist, at han er Forfatteren af Bistop Laurentius’s Saga.
Om den talentfulde Munk Eystein Nsgrimsson, Forfatteren af det stjonne
Digt Lilja, have vi nys ovenfor talt. I Norge derimod findes der, som
sagt, ikke Spor af liternrt Liv, uden for saa vidt som den hojere og
lcrrdere Geistlighed, der sedvanligviis havde studeret udenlands, i Orleans,
Paris eller Bologna, syslede med den canoniste Net og erhvervede ej
übetydelige Kundskaber deri, saavelsom i den Tids Theologi. Decreta
lerne eller Brudstykker deraf, Pandecterne, canonististe Afhandlinger og
theologiske Smaastrifter ere saaledes de fleste Boger, som man ved
Inventarier over norske Geistliges Efterladenskaber finder opforte i deres
Bogsamling. Som Erempel kunne vi anfore Fortegnelsen paa nogle
Boger, som Biskop Botulf i Stavanger den 2den Februar 1370 stjenkede
til Biskopsgaarden for en Gudrun Hallsteinsdatters Optagelse som Pro
ventkvinde sammesteds. Han siger selv udtrykkeligt, at det var de Bo
ger, som han ejede, forend han blev Bistop. Det var Decretalerne med
i) See om ham iscer Finn Jenssens Kirkehistorie I. S. 591 flgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
