Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Skriften - 5) Signaturen - 6) Om Skriftens Anvendelse - 7) Udslutningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.,..4».8»
5) Sigimtnren·
Nede paa Fremsiden af Typerne findes der et
Jndsnit, hvilket kaldes Signaturen (t. Signatur, fr.
Gran, eng. leern), og som tjener Sætteren til Mærke,
naar han griber Bogstaverne, saa han ikke sætter dem
paa Hovedet, d. e. bagoendt, som ek istedetfor d.
Indsnittet paa Foden af Bogstaven kommer af
Stødetappens Afbrydning, som Skriststoberen
foretager. For at befri Bruddet fra theder og Skarphed
- høvler man det ordentlig ud. Paa de større
Skriftsorter støder man Hnlningen i Foden saa dyb, som
muligt, for at gjøre Skriftens Begt muligst liden.
For at Skrifter af ens Kegle, men med forskjelligt
Snit og af forskjelligt Slags lettere skal kunne adskilles,
indhøvler man paa dem en anden og undertiden endnu
en tredje Signatnr.
6) Om Sliriftens
Anvendelse
Borgis og Korpus, sjældnere Cicero, ere i de fleste
Lande de brugelige Skriftsorter til Tekst i Verker; til
de deri forekommende Citater, Noter og Tabeller
bruges Petit og Nonpareih Til omfangsrige Verker i
store Oplag, især lexikalske, anvendes Petit og til
Lommeordboger Nonpareil og Perle. Den for Mange næsten
ulceselige Diamantskrift bruges knn i sjældne Tilfælde
J medieinfke, botaniske og architektoniske Verler er Amian
forherskende. De mindre og større Sirskrifter tjene til
Rubriker, Akcidentfer, Titler og Plakater; ved Valget
af dem maa Trykbestillerens og Bogtrykkerens Smag
være beftemmende.
7) · Udslutningen.
Udslutning kalder Bogtrykkeren den Del af
Skriften, hvormed det hvide Rum mellem Ordene, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
