Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Sætningen - 3) Den glatte Sats - c) Justeringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa heller ikke være mindre end selve Verkskristen, men
gjerne større. — Over et Verks første Side,
saavelsom over alle følgende, der danne et nyt Afsnit eller
Kapitel, sættes ikke Kolumnetitel eller Kolmnnesif1·e’k).
Valget af Skriften til Hovedrubriker beror
paa Forlæggerens eller Sætterens Smag. Dog tages
Hensyn til Verkernes øvrige Udstyr. Saaledes
anvendes til Skole- og Lærebøger kun simpel Skrift til
Rnbrikernez hvorimod der i Verker med elegant
Udstyr anvendes moderne Sirfkrifter eller smale,
halvfede og gothiske. Ere Rubrikerne enestaaende,
bliver Skriften dertil taget en eller to Grader større end
Tekstens; er dennet Ex. af Korpus, sættes Rubrikerne
af Cicero eller Mittel. Deles derimod et Afsniti
flere Underafdelinger, saa tager man Hovedrubriken
tre til fire Grader større og Underrnbrikerne
bestandig kun en Grad mindre, saa at den sidste undertiden
endog bliver mindre end Verkskriften. Bestaar
Rubriken af et meget kort Ord, bliver det almindeligvis
sværret med Spatier eller Sliser. Bliver Rubriken mere end
en Linje, udfluttes den omgaaende Linje paa Midten.
Efter Rubriken sættes i Almindelighed,
fornemmelig naar den er overordnet, en Streg, og Afstanden
paa hver Side af denne indrettes alt eftersom Verket
skal være knebet (kompres) eller udslaaet (fpatiøs). Er
der en Rubrik eller Afsats, som ikke staarinmiddelbar
Forbindelse med det foregaaende Afsnit, sætter man en
Styklinje paa en Konkordantses Bredde over den. Ogsaa
imellem to Afsnit, mellem hvilke der ingen Overskrist
findes, kan der, hvis Forfatteren ønsker det, blive sat en
Streg paa en Konkordantses Bredde. Mellemflaget
bliver i begge de sidstnævnte Tilfælde ligt paa begge
Sider af Stregen.
M) Denne Regel befolges i Almindelighed ikke i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
