- Project Runeberg -  Robinson Crusoe /
23

(1900) [MARC] Author: Daniel Defoe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

beboet af menneskeædere. Da lød en morgen pludselig
raabet: «Land! Land!» Alle løb op paa dækket for
at se, men i samme øieblik strøg Plutus hen over en
sandbanke, og efter nogle minutter stod det fast, og
bølgerne slog med saadan voldsomhed over det, at ingen
kunde holde sig paa dækket.

Nu fulgte nogle skrækkelige øieblikke. Uophørlig
slog den høie brænding mod det knagende skib, og
rummet var allerede fyldt med vand. Man ventede, at
hver ny bølge vilde slaa det istykker. Kun en gammel
matros paastod, at det endnu vilde holde ud et par
dage; man skulde kun rolig vente, indtil vinden lagde
sig, det vilde da være let at naa land. Men paa skibet
saa det saa frygteligt ud, at selv kapteinen tabte
aands-nærværelsen. Hvert minut man endnu tøvede paa Plutus,
syntes at fore dem nærmere den visse død, ti det saa
ud, som om det straks vilde splittes i alle
sammenføi-ninger. Man besluttede at redde sig i baadene.
Stor-baaden, som man forst firede ned, blev knust af
bølgerne og sank. Den anden baad var neppe stor nok
til at rumme dem alle, men man maatte forsøge det.
Den blev forsigtig bragt paa vandet, og de skibbrudne
styrtede sig fortvivlet i den, skjønt enhver frygtede for,
at den første bølge skulde vælte den. I dødsangst
roede de mod land og nærmede sig hurtigt kysten, men
overalt viste sig kun høie, steile klipper, hvor landgang
var umulig. Saaledes roede de omkring næsten en time,
da en bolge viste sig, større end alle de andre. Enhver
folte, at nu var hans dødsstund kommen. Nogle skreg
til Gud, andre foldede stumt hænderne; i næste øieblik
væltede baaden, og alle blev opslugt af havet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:58:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dfccrusoe/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free