Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 90 —
ned, bevæbnede sig og ilede til stedet, hvor de havde
holdt sit maaltid. Han maatte gaa en hel time, for han
naaede frem, og vilde just løbe ned ad den sidste
skraaning, da han til sin store skræk, neppe tusen
skridt borte, saa endnu en mængde vilde ved stranden.
Han för forfærdet tilbage, men beholdt dog saa megen
aandsnærværelse, at han lagde sig fladt ned paa jorden.
Efter nogle minutter kunde han atter aande frit, thi de
havde ikke bemerket ham og var allerede i sine kanoer.
I den derpaa folgende tid levede Robinson stadig
i stor uro. Selv søvnen forstyrrede de vilde for ham;
de forekom i alle hans drømme, og han havde en anelse
om, at en landing snart igjen vilde finde sted, og at
den vilde have vigtige følger. Men forst skede noget,
hvorpaa han ikke havde tænkt.
Fireogtyvende kapitel.
En uventet begivenhed.
Det var den 16de mai det folgende aar, at der
fra morgen til aften rasede en storm, som om natten
tiltog saa voldsomt, at Robinson ikke kunde sove for den
støi og larm, som omgav ham, men stod op og læste i
sin bibel. Pludselig horte han et skud; han antog, det
kom fra soen. Han sprang op, lagde stigen til muren
og var i et nu paa sin udsigt. Et lysglimt gjennemskar
morket, og lige bagefter horte han nok et skud. Det
var sikkert nødskud fra et skib. Robinson bar saa
hurtigt som mulig et fange tort træ sammen og søgte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
