Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 110 —
vigtigste ting, der ogsaa kostede ham megen møie. Med
alt dette hengik endnu to maaneder. Da baaden var
færdig, viste Robinson Fredag, der kun forstod sig paa
at ro, hvorledes seil og ror bruges. Den sidste blev
meget forbauset, da han Sclcl} 2L t baaden ved hjælp af
disse i god vind bevægedes hurtigt fremad i enhver
ønskelig retning. Snart lærte han ogsaa heri de vigtigste
haandgreb.
Niogtyvende kapitel.
En varm dag.
Det var atter høst, og Robinson havde nu været
27 aar paa øen. De tre sidste aar havde han levet ganske
lykkeligt i selskab med Fredag. Aarsdagen blev som
sædvanlig høitideligholdt paa det festligste; men Robinson
var dennegang ganske besynderlig tilmode; det var
ligesom han anede, at han ikke skulde blive aaret ud paa øen.
I regntiden havde Robinson og Fredag anbragt
baaden sikkert og beskyttet den med et tæt dække af
grene. Saasnart regnen ophørte, blev forberedelserne til
reisen paaskyndet for alvor. Provianten var allerede gjort
istand, og Robinson tænkte at gjøre baaden flot den
næste dag. En morgen havde han sendt Fredag ned til
stranden for at hente en skildpadde, da han pludselig
saa ham komme tilbage i største hast. Robinson troede,
at en fiende var ham i hælene og greb sin bosse. Førend
han endnu fik tid til at tiltale ham, skreg Fredag: «O,
herre! herre!» — «Hvad er det, Fredag?» — «Der nede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
