- Project Runeberg -  Robinson Crusoe /
126

(1900) [MARC] Author: Daniel Defoe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 126 —

tillige delte de sig i enkelte grupper, aabenbart for at
gjennemforske oen. De tre bundne sad ved siden af
hverandre, et billede paa angst og fortvilelse.

Imidlertid var ebben indtraadt, havet var veget
tilbage fra det sted, hvor baaden var landet, og de to
matroser, som holdt vagt, havde gjort sig det mageligt
og var sovnet ind. Da den første vaagnede og saa, at
baaden laa paa det torre, gjorde han allarm, og hurtig
var alle forsamlede og søgte at faa den flot. Men deres
bestræbelser blev til ingen nytte, thi grunden bestod der
af dynd. De havde altsaa omtrent ti timer at vente,
førend de kunde tænke paa tilbageturen. Imens vilde
det blive mørkt, og da kunde det ikke falde vanskeligt
for Robinson ubemerket at komme dem ganske nær.
Foreløbig stængte han omhyggelig alle indgange til sin
fæstning, tog derpaa to geværer og gav Fredag tre;
desuden havde enhver af dem et par pistoler og en blank
sabel i beltet. Saaledes bevæbnet sneg de sig over bækken
og kom lykkelig i skjul ved siden af en haug, neppe fem
minutters vei borte fra fangerne. Robinson vilde herfra
iagttage alle begivenheder og om natten aabne sit felttog.
Men det skulde ikke blive saaledes. Henimod kl. 2 om
eftermiddagen saa han ikke ~ mere nogen i nærheden af
de kneblede fanger, som sad under et træ og talte med
hverandre. «Folg mig, Fredag!» sagde han pludselig og
nærmede sig forsigtig de fangne. «Hvem er I, mine
herrer:» tiltalte Robinson dem med fast stemme; «bliv
ikke bange, jeg kommer som ven!» — Dermed traadte
han nærmere og overskar de baand, hvormed man havde
bundet de ulykkelige. «Jeg er en englænder og tilbyder
eder min bistand. Vi er vel i dette øieblik, I ser os

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:58:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dfccrusoe/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free