- Project Runeberg -  Robinson Crusoe /
133

(1900) [MARC] Author: Daniel Defoe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 133 —

smaa afdelinger og gik efter lyden af de fjerne stemmer,
idet de raabte og skjød for at bringe hine paa det rette
spor. Kun to mand blev tilbage ved baaden. «Nu er
det tid!» sagde Robinson og rykkede frem med sin lille
hær paa fire mand. Sagte sneg de sig nærmere og
nærmere. Den ene af de to mænd havde strakt sig i græsset.
Forend han endnu kunde springe op, gjorde kapteinens
velrettede klinge ham stum for stedse. Den anden hørte
til de bedre folk blandt skibsmandskabet. Han bad for
sit liv, forsikrede, at han kun var tvungen til at tage del
i mytteriet og sagde: «Lad mig bevise, hr. kaptein, at
jeg mener det ærligt!» Robinson og kapteinen holdt
raad, manden blev benaadet og straks optaget i den
lille hær.

Fredag og styrmanden havde udført sit hverv
fortræffeligt. De havde lokket oprørerne fra krat til krat
og fra haug til haug uden selv at lade sig se et øieblik.
Tilsidst havde de ført dem vild og efterladt dem alene
langt fra baaden; de kunde ikke i noget tilfælde komme
tilbage førend nattens frembrud.

Robinson lod den dode oprører skaffe tilside og
aarerne borttage fra baaden, der desuden allerede laa
halvt paa det torre, da ebben var indtraadt. Derpaa
afventede man rolig fiendens tilbagekomst. Næsten tre
timer efter Fredag og styrmanden kom den förste tilsyne,
idet han tilkaldte de andre. De var dodstrætte, og tiere
slæbte sig kun med møie fremover og klagede over, at
de ikke kunde mere. Nu var de paa stedet,’ hvor baaden
laa. Ny skræk og grænseløs bestyrtelse! Der var ingen
vagt hverken at hore eller se, og alle aarer var borte.
De kaldte sine efterladte kammerater vel hundrede gange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:58:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dfccrusoe/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free