Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 143 —
Seksogtredivte kapitel.
Afreisen.
Tiden til afsked var nu kommet, og Robinson
skiltes med tungt hjerte fra sin ø. Hvor han vendte
sine oine, overalt havde han bygget og plantet. Her
fæstningen, der haverne og markerne, hjordene og
frugttræerne, alt hans hænders verk. Han tænkte paa de
mange sveddraaber, han havde udgydt, paa mangen
vanskelighed, han havde overstaat, paa mangen glæde, han
havde fundet i frugterne af sit af Gud velsignede arbeide.
Derfor skilte han sig med tungt hjerte, men dog gjerne,
for han skulde jo vende hjem til sit fædreland. Fredag
var ganske utrøstelig over, at han skulde seile, førend
hans gamle fader var kommen tilbage. Robinson søgte
at oplive ham med haabet om et snarligt gjensyn.
Indskibningen gik hurtig for sig. Robinson efterlod næsten
alle sine eiendele paa øen; foruden de penge han havde
fundet paa det første vrag — de, han havde fundet paa
det andet, tilhørte spanierne og skulde overgives til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
