Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 172 —
haug og bemerkede, at de for øieblikket ikke syntes at
have nogen lyst til at fortsætte angrebet. Dette var
guvernoren meget kjært, fordi han stolede paa at kunne
trække kampen ud til natten, da hans lille skare, hvoraf
enhver nøie kjendte hele egnen, derved havde en fordel
for indianerne. Disse havde imidlertid leiret sig.
Kolonisterne havde trukket sig langt tilbage og forholdt sig
rolige hele dagen. Men da mørket indtraadte, sneg de
sig fra forskjellige kanter nærmere leiren og forenede sig
paa et aftalt sted. Otte mand gav pludselig en velrettet
salve, et sekund efter atter otte mand, og nu fulgte fra
tre sider under stadig skydning et rasende angreb.
Forvirringen blandt de vilde var stor; kolonisterne brugte
okser, kolber og sværd, og efter neppe ti minutters forløb
var den hele flok af vilde sprængt. Alle flygtede i
fortvilet hast. Over 150 mand var dræbt eller saaret, og
indianerne og kvinderne fra kolonien havde snart kløvet
hjerneskallerne paa de saarede med sine økser, uden at
de havde faaet befaling dertil.
Solen stod om morgenen blodrød op, og søen piskede
den klippefulde kyst. Der reiste sig en storm fra
nordvest, som hindrede resten af de vilde i at tage flugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
