Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
øg det de virkelig begavede, ikke de døde Hoveder, der
kuu ved Philofophiekks galvauiske Strøkkk gjøre ekk aandelig
Grimasse, skuede i dekke Tøuehav Bideuskabcms
bølge-sørmige Frenkskriden mød Fnldendelsekks Kysk, Digterekk
sandt i den sit hele Hjertets ^yrik eller det rige Klædemon
sor sikke dristigste Skikkelser^ — den beisende, ja jeg
skutter sra mig selv, han faaer Tonebilleder af hvad han
feer eller skal see, jeg hørte hans Spil, søm ekk Ouverture
til min ^eise, jeg hørte, hvor mit eget Hjerte bankede
og blødte ved Asskeden sra Hjemmet; jeg hørte Bølgernes
levvel, Bølgerne, søm jeg igjen sørst skulde høre ved
Terraciuas Klipper; det klaug søm Orgeltøuer sra
Tydsk-lauds gamle Domkirker, Gletscherkke rullede sra Alpernes
Bjerge, og Jtalien dandsede i Earkkevals-Dragt, og slog
med sin Bri^, medens det i Hjertet tænkte paa Cæsar,
Horats og Raphael l Det brændte sra Beskkv og A^tkka,
Dombasunen lød sra Grækenlands Bjerge, hvor de gankle
Gktder ere døde; Toner, jeg ikke kjendte, Toner, jeg ei
har Ord sor, tydede paa Orienten, Phantasiekks ^akkd,
Digterens andet Fædreland^
Da ^ifzt havde endt sit Spil, regnede der Blomster
ned omkring ham, ukkge nydelige Piger, gamle Damer,
der ogsaa engang havde været nydelige Piger, kastede
hver sin Bouguet; hau havde jo kastet tkksiude
Toue-bouguetter i deres Hjerte og Hoved. Fra Hamborg
vilde ^ifzt slyve til London ^ der ndkaste nye
Tone-bokkguetter, der duste Poesi over det materielle
Hverdags-liv^ den lykkelige, der saaledes kan reise sit hele ^iv^
altid see Folk i deres aandelige Søndagsklæder, ja selv
i Begeistringens Brudedragt ^ ^øu jeg oftere møder ham^
var min sidste Tanken øg Tilfældet vilde, at vi skulde
mødes paa reisen, mødes et Sted, hvor jeg og min ^æser
mindst kunde tænke; mødes, blive Bekkkker øg atter skilles;
dog det hører tik de sidste Capitler af denne Flugt. ^u
drøg hakk til Bittørias By, jeg til Gregor deu Se^tekkdes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
