- Project Runeberg -  En Digters Bazar /
50

(1877) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50

forekom mig som et Eventyr, hans Hæslighed en
For-trykkelse, som hun godt vidste, hans ædlere "Jeg"
aaben-barede jo sig i Sangen, og kkkkder denne vilde engang
den hæslige ^arve sakde, og hun skulde see ham ktkkg og
smuk, som hnn selv var.
Alle Gjester gav ^Egteparret en lille Tribut; min
raskede i hans Hat, idet man kaldte mig kil Poskhusek.
Byguikkgen her er et ophævet Kloster; man maa gjennem
Buegange, over en gammek Kkostergaard og ind i Kirken,
en ret stor, itakiensk bygget Kirke, der nkk tjekker som

Bogn-remise.

Den af maanen oplyste ^uft udenfor gav faa kkkegekk
hysning i Kuppelen, at alle Omrids af denne traadke

frem. Den lavere Deel af Kirken felv var faa godk

fokn i mørke; en skor Staldlygte hang, hvor
messing-kronen sør havde hængt; Diligencen og en as de nærmeste

Bogne bleve herved belyste; rkkndt om stode Kosserter,

reisegods og Pakker. Det Hele gjorde et ubehageligt
Jndtryk paa mig, thi her var sornkeget, der mindede

om et Guds-Huus. Hvor et af Altreue havde skaaek,
var reist et Træ-Skuur, indviet de laveste nødvendigheder.
Jeg veed ikke, med hvad Følelse Cathøliken seer en saadan
Forvandling af Kirke til Stald, altid har jeg tænkt mig
Catholiken mere ildfuld for sin Tro, end den saalidt
ceremonielle Protestant jeg sølte mig glad ved at
komme herfra. Kirkeporten aabnedes, og hvor Chor-

drengene havde fvunget røgelfe-Karret sor den knælende

mængde, trampede vore Heste, Postillonen blæste, og vi
foer afsted ^ Fire ridende Gendarmer ledfagede os, thi

Beien var ikke sikker. Snart laae Alt eensoknt og stille,
vi saae intet ^ys mere skinne fra nogen Huns ved Beien.
Bi nærmede os Floden Po, og overalt vifte fig Spor

af den sidske Oversvømmelse. mark øg Bei var bedækkek
nked en dyb Dynd, kun Skridk sør Skridk kunde vi kjøre.

Bed Flødbredden laae en eensøkn Færgen saa skør, ak
Bogn og Heske kunde kjøre ud paa den; ek lille Træskuur
var reist paa selve Fartøiet, øg her inde brændte en stør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:03:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/digtbazar/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free