- Project Runeberg -  En Digters Bazar /
79

(1877) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 9

O^rer spændk sor Bognen, Kilderne raslede mellem de
store Steenblokke; enkelte løvtræer vare ganske grønne,
søm i Baaren, og hvor Træerne vare gamle øg bladløse,

vø^te Epheu-ranken saa srødig og frisk okkk Stamme og
om Green, og det nd til den yderste Spids, at Træerkke

syntes i deres rigeste Flor; den hele Krone var et
svnl-mende Grønt.
Smukke Piger løb laugs Bøgnen øg tilbød øs
Frugt. O^edriveren sang sin Can^ønette og sløitede et
lystigt felleknspil dertil. Jeg sprang as Bognen, mit
Hjerte jkkblede ved den maleriske Skjønhed.

rede i Bjergkløsten laae ruinerne as tø
Baud-møller^ en stør, sørt røvskkgl svaug sig ud as Tykningen.

Alt var vildt øg eensomt, regnskyer hang i tusten over
os^ Taager løstede sig sagte sra Kløsterne; kun Skridt

sor Skridt bevægede sig den tungtbepakkede reisevogn.
Betnrikkekk erklærede, at vi ikke kom saa betids til

Terkki, at vi kunde besøge Bandsaldet; jeg, der paa ekk

tidligere reise havde seek det, resignerede^ Englænderen
derimod rasede, og denne Gang havde han Grkkkkd dertil.

Han bandede, han støiede, Bandsaldet vilde han see.
Det var bælmørkt, da vi naaede Terni, mekk
fanden vilde have sin Billie sat igjennem. Han lød ekk

Fører kalde, lød tø tygter tænde, satte sig saa op paa
et ^Esel og sorlangte at sores til Bandsaldet.

"fen De kan jo umuligt see det med to tygter^"
sagde man ham.

"Saa kan vi tage tre^" svarede han og red assted.
Føreren saae meest sornøiet kkd ved det Hele, det
var vistnok sørste Gang, han selv sknlde see Baudfaldet ved
ekk saadan Belysning.
Hvorledes de bare sig ad med at stille de to ekler

tre tygter ved det kjæmpehoie Fald, veed jeg ikke; men
Ekkglækkderekk sagde, da han kom tilbage, at Bandfaldet

ved Terkki ikke var Beien og al den ^leilighed værd;
hakk havde beseet det baade for oven og for neden, men
det duede ikke.
Allerede Klokkeu Tre kkæste f orgen skulde vi assted,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:03:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/digtbazar/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free