- Project Runeberg -  En Digters Bazar /
80

(1877) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

thi Beien var slem, sagde Beturinen, vi havde vor kængste
Dagreise at gjøre, øg vi maatte, sør det blev mørkt,
kkaae ^epi, da Egnen der ruudt øm var usikker. —
En anden Beturin med sit Selskab skuttede sig til os;
men vi bleve alligevel ikke mandstærke nok.
degnen skyllede ned, Beien var dyb og tung, det
var bælmørk ^at. Bi hørte en huul, stærk ^yd sra
Bjergene, det var Hyrderne, der tudede i Con^hylier
sor at samle deres Hjorder.
J Dagningen passerede vi Fjeldbyen I^^ dekk
ligger høist malerisk; Egnen havde udseende as Tyrols
Bjerge ved Sommertid; hver Busk, hvert Træ var grønt,
degnen havde sørsrisket Græs øg Blade. Epheu-^aukeu
snoede sig i rige Guirlander om Klipperne og om de
kykke Træstammer, Byen selv hang, som ekk Svale-^ede
paa Fjeldvæggen; den gule Tiber bugtede sig i Dybet
neden under.

Bor Engkænder sov, Signora gjorde det Samme;
men des livligere steg de siden ud, da vi stode i At r
i-c oli, en By, hvis Brolægning syntes at være bleven
lagt, mens et Jordskjælv stod paa; Bertshuset var saa
yppigt med Snavs, at jeg soretrak heller ak spise i
Skalden, hvor Dusken dog var reel, end i disfe fedtede
Stuer. kkdfigten derimod var mageløs deilig; Bjergene
fortonede fig blaalig-grønne, Dalene udstrakte sig dybe
øg srugtbare. Denne Deilighed og dette Griseri ja
man siger jo, at Jntet er suldkomment i denne Berden,
men sandelig her vare begge Dele saa suldkomue, som
det kan tænkes. Englænderen var det ogsaa i sin Art;

han gik paa f ad-Streiseri hos det nye Betkkrin- Selskab
og kød sig smage de bedste Stykker, der blev sat sor

dem. Han blev grov mod vor godmodige, stille
Geist-lige, og begyndte at tale uhøvisk til Signøra.
ubehageligt Selskab, sket Beir, daarlige Beie øg
kksle Heste, Alt var sørenet sør at gjøre reisen til ekk
Bøds- øg Pøenitense-^eise^ Sølen vilde ikke skinne mig
ind i Hjertet øg ikke heller skinne paa landskabet ndekk
ømkring mig; øg jnst den Strækning, vi nn passerede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:03:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/digtbazar/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free