- Project Runeberg -  En Digters Bazar /
110

(1877) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1I0

eller Julen. Det skeer ikke sjeldent, at den lille
Prædi-kant enten bliver bange og pludselig holder op eller
hæver saa komisk sin lille Stemme, saa at den hele
For-samling kommer til at lee.
Det er ikke kun Een, der taler, kkkakk seer stundom
tø, ja tre Smaa-Piger stillede op ved Siden as
hver-andre og paa Bers sore ekk Dialog om Bank bi nos
Deilighed.

Paa den sjette Januar culmiuerer dekkkke Fest. Jeg
var her dette Aar ; det var ekk regkksuld Dag med

Scirocco; den stærke røgelse inde i Kirken var trykkende,
i det den bkandedes med kkddunstninger af de hvidlog-

spisende Bønder øg de pjaltede, skidne Tiggere. Jeg
sølte mig slet ikke vel herinde. Festligheden skred
imidler-tid srekkkad. En lille Pige holdt dristigt sit Foredrag

paa Bers; ekk messe blev assjkknget, og nn begyndte
Processionen igjennem Kirken hen til dekk lille Skneplads;

een as munkene klattrede op paa den, tog Jesnsbarkket
nd as madonnas Arm og steg derpaa ned med det, kkkekk
i samme Oieblik saldt et heelt musikchor ikkd kkted den
meest lystige musik; Bækner og Trommer lode gjennem

Kirken, det var ekk marsch, som i en Opera-Bnssa^ den
sknlde udtrykke Hjertets Jubel over, at Ehristus-Baruet

nu var givet os mennesker, men kkkig gjennemisnede
denne Bildhed, jeg sølke mig assiceret øg søgte adgangen,

et Par Bønder, der her vikde gaae øver Gangen, hvor

Processionen sknkde sorbi, bkeve as to krastige munke
skodte sor Brystet, saa de vege tilbage, mig, som Fremmed,

lod de passere; jeg søgte Ikdgangen, men dekk hele

Prøcessiøn snlgte i hurtig marsch ester og var paa dekk
høie Trappe, ligesaa tidlig søkkk jeg; regnen skyllede kked.
Biskoppen hævede Jeskks-Barnet i sikke Arme sor mængden
dernde^ Alle sank paa Knæ; ekk raabekk as de nærmeste

mnnke. "en Paraply f en Paraply, Barnet bliver vaadt^"
lød høit sør nkit Ore. Jeg havde ekk Følelse, søm øm

jeg gik sra et Guds-Tempel, der var vauhelliget. "Fader,
sørlad dem, de vide ikke, hvad de gjøres" bad jeg
uvil-kaarlig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:03:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/digtbazar/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free