Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
bleve revne med l der var en Jubel, en ægte neapolitansk
Jnbek, og om den har man ei Begreb i rorden l —
Stemmerne krydse hikkanden med de meest begeistrede
kkdraab; hukkdrede Stemmer salde ind og synge
The-kkkaet as den endte Sang, og i deres Henrykkelse troe
de ogsaa at kunne syngen Alle Oine slamme, man
sprikk-ger op paa Bænkene, der klappes med Hænder og
Fød-der, Blomster, Digte, Sløiser, ja levende Duer slyve
fra bøgerne og Parterret^ —
Paa fankme Aarstid, fom nu, var det, jeg dekk
Gang hørte malibran her i reapel. Alt havde da
ryhedekks Dnft; en fydlig Barme øg Glands laae øver
det Hele, øg nn hvor forandret^
Den Gang stod hver Dag en Pinie as røg ud as
Besuvs Krater, i ratten blev den til Jld, Kronen,
Stammen og rødderne, det Hele speilede sig i den klare
Bugt. ru derimod laae kun en Taage om Krateret,
Kjækkkpen sov derinde.
Dengang saae jeg "den blaa Grotte," hvis Dyb er
lysende Band, hvis Bægge kappes i Farve med
Korn-blomstens Blad, Grotten som ikkgekk Digter kan skildre,
ikkgekk maler vise os; nu var dekk ved Storm og
Sø-gang saa godt som altid lukket.
Beskkv, Capris Grotte og Pompeji, de Dødes
Stad, vare mig reapels tre underværker; øg af disfe
hilsede kkkig kun nsorandret de Dødes Stad; kun i hvad
der hørte til de Døde, gjensaudt jeg det, min Erindring
priste og besang ved reapel. J de Dødes Stad tænkte
jeg paa de Døde, tænkte jeg paa m ali b ran- Gar c i a,
Sangsngken, i hvis Toner jeg havde snkkdet kkdtryk for
Alt, hvad min Sjæl den Gang følte før Italiens kknder-
værker øg Deilighed. Jtaliekk og maki b ran vare kkkig
beslægtede, sokkk Ord og melodie til en elsket Sang, man
kan ikke skille dem ad^ — og nu var hun død^ — Huu,
der i saa meget as det, vi beuudre, var beslægtet kkked
By røn, sandt sin Død i det ^and, der gav hank ^ivet.
Een as de sidste Astener, jeg denne Gang var i
reapel, køm jeg øver I^ar^ ck^i ^t^; Facaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
