- Project Runeberg -  En Digters Bazar /
229

(1877) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229

skind paa min ryg. Ekk as de srankiske Herrer stillede
mig mod ekk Klippe og tegnede mig og hende, saa levende

som vi stode der, vi saae ud som een eneste Skabning;
— aldrig havde jeg tænkt derover, men Anastasia og
jeg vare jo ogsaa sonk Een, altid laae hun paa mit

Skjød eller hang paa min ryg, øg drømte jeg, saa var
hun i mine Drømme.

Tø rætter ester indtras andre Folk i vor Hytte,
de vare væbnede med Knive og Geværer; de vare

Albanesere, kjekke Folk, sonk min moder sagde; de bleve
der kun kort, min Søster Anastasia sad paa den Enes

Skjød — da han var hørte, havde hun tø og ikke tre
Sølvmøkkter i sit Haar; de lagde Tobak i Papirstrimler
og røge deras, og dekk ^Eldste talte om Beiekk, de skulde
tage, og var uvis om den; "spytter jeg opad", sagde
han, "saa salder det i nkit Ansigt, spytter jeg nedad, saa

salder det i mit Skjægl" — men en Bei maatte vælges;
de gik, og min Fader sulgte; lidt ester hørte vi Skud;

det knaldede igjen l — der kom Soldater i vor Hytte,

de toge min moder, mig og Anastasia; røverne havde
havt Tilhold hos os, sagde de, min Fader havde fulgt

dem, derfor maatte vi bort; jeg saae røverkkes ^iig; jeg
saae kkkikk Faders ^iig; og jeg græd, til jeg sov. Da jeg

vaagnede, vare vi i Fængsel, men Stuekk var ikke
elen-digere end den i vor egen Hytte, og jeg sik ^øg øg
harperet Biikk, søm de heldte af I^ekk tjærede Sæk, bedre
havde vi det ikke hjemme.
Hvor længe vi vare fangne, det veed jeg ikke; men

mange rætter og Dage gik. Da vi vaudrede ud, var
det vor hellige Paaskesest, og jeg bar Akk a st a si a paa

kkkiu ryg, thi min moder var fyg; kun kangtfonkt kunde
hun gaae, og der var lakkgt, sør vi naaede ned nkod

Havet, det var ^epakktos Bugt. Bi traadte ikkd i eu
Kirke, der straalede kkked Billeder paa gylden Grund;
Engle var det, o saa smnkke, men jeg syntes dog, at
vor lille Anastasia var ligesaa smuk; midt paa Gulvet

stod en Kiste fyldt med rofer, det var dekk Herre Christns,
der laae som deilige Blomster, sagde min moder l og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:03:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/digtbazar/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free