Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
var bkevet sykdt med Band; alle Tyrkerne have sonk
be-kjendt deres Hovedhaar asragede, paa en lang Top nær,
ved hvilken hivets Engel paa Dommens Dag skal drage
dem op as Graven; sørst bar denne her ekk hvid nathue,
øven over igjen en lille rød Fesz og atter paa denne en
større Fesz med Silkedusk. Jeg sølte mig imidlertid sø-
stærk, men Bikkden var utaalelig kold, som i norden.
Snart øinede vi ikke mere Kystlandet, hverken i Europa
eller Asien, rask styrede vi lige mod marmorøen, der
malerisk og storartet hævede sig midt i det kkrolige Hav.
Ester middagsbordet vare vi under dens Kyster, her
gik Søen mindre stærk, Sølen var ved at gaae ned øg
belyske den smukke O, nked dens grønne Træer og de
skinnende hvide marmorsjelde; jeg kænkke paa "Tusind og
een nat", og i hvor koldt det var, sølte jeg mig her
paa Scenen sor dets sorunderlige Eventyr, jeg troer ikke,
det vilde have forundret mig meget, om den lille
^eer-hest med Fuglen bag Oret havde saaet ^iv og var
svul-met til en stor Hest, der kunde have baaret mig og den
lille ^aleika og sløiet med øs over til marmorøen,
øg at hnn, naar vi berørte Jorden der mellem myrterne,
var bleven en vo^en Jomsru, yndig, som hnn var det
som ^ille, og glødende som den Sol, der havde lagt
sine Straaler i hendes sorte Oine; men ^eerhestekk fik
ikke ^iv, og der skete ingen Flugt. Søen gik mere øg
mere stærkt; jeg maatte lægge mig i min Køie, skjøndt
Klokken endnu ikke var mere end halv Otte om Astenen.
Den kolde marmor-Sø knngede Skibet, saa at det
kna-gede i dets Sidebeen, det var igjen, som om Plankerne
skalde skilles sra hinanden. Tiden krob nked Sneglegang,
hver Gakkg jeg saae paa 11hret, var Biseren neppe avan-
ceret en halv Time, o det vilde blive en lang natl —
og saa sov jeg, medens Skibet dandsede over Sknmmet
af rk^ar^ cii krrarkrkc^ral —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
